de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Fri Bevægelighed i EU: En Udfordring for Dansk Velfærd?
Item is

Ophav

 Ophav:
Steen, Asger1, Forfatter
Clausen, Anders Sigurd1, Forfatter
Wind, Marlene2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7003              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: Migration, Fri Bevægelighed, Velfærd
 Abstract: Since the Treaty of Rome was signed in 1957, the right to free movement has been constantly evolving within the political prism of EU-institutions, Member States and the European Court of Justice.
Free mobility is a pillar of the Single Market and is considered a cornerstone of the European Union. The accompanying protection of social security rights has, however, been a tremendous source of debate, rising out of fears that open borders will seriously destabilize the economic foundation of the European welfare states.
This thesis sets out to investigate the free movement of citizens and how their right to social benefits affects their decision to move.
The research is based on a theoretical framework of both welfare state theory and economic migration theory and a judicial framework of relevant parts of the The Community acquis. Empirically we employ a secondary analysis of statistical data on intra-EU migration and welfare expenditure
The analysis is twofold: The first part of the analysis is conducted from a comparative, European perspective and sets out to examine the accuracy of the hypothesized statement that welfare attracts migrants, by investigating how the different levels of welfare state generosity across EU Member States affect the decision of EU citizens to migrate. The analysis finds that enlargements have been an impetus to the migration potential in Europe in particular for the newly acceded Member States. However, little evidence has shown that welfare is a main driver of migration.
The second part of the analysis goes into depth with the Danish case by investigating the intra-EU migrant’s receipt of specific welfare benefits in Denmark.
By investigating the repercussions of free migration and by addressing the same hypothesis regarding the connection between welfare benefits and migration, the analysis find little and by no means systematic evidence that EU-migrants create a burden for welfare states like Denmark – even with its tax-based and publicly financed welfare benefits.
Our analyses illustrate how the concept of welfare magnets does not seem to exist, neither on the Common Market as a whole, nor in the case of Denmark in particular. Thus the people of Europe are not driven by welfare entitlements when they decide to use the right to free movement. On the contrary, they move with the intentions of finding work – as was the intended rationale of the Single Market.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Navn:
FINAL.pdf (Hovedtekst)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 6MB
Copyright dato:
2014-06-12
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:59758:1
 Type: Speciale
Alternativ titel: Et studie af velfærdsydelsers tiltrækning i et frit migrationsregime
Alternativ titel: Free Movement in the EU: A Challenge for Danish Welfare?
Alternativ titel: A study of the magnetic effect of welfare benifits in a free migration regime
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2014-03-31
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: 1.0 INDLEDNING . 5
1.1 PROBLEMFELT . 6
1.2 MOTIVATION OG PROBLEMFORMULERING 9
1.3 SPECIALETS FOKUS OG EMPIRISKE AFGRÆNSNING 10
1.4 DEN EU-RETLIGE RAMME OG TEORETISK AFGRÆNSNING 12
1.5 BEGREBSAFKLARING . 13
1.6 SPECIALETS OPBYGNING . 15
2.0 DEN JURIDISKE KONTEKST - FRI BEVÆGELIGHED OG SOCIAL SIKRING . 17
2.1 INDLEDNING . 18
2.2 DEN FRI BEVÆGELIGHED 19
2.3 OPHOLDSRET 21
2.4 SOCIAL SIKRING . 25
2.5 OVERGANGSORDNINGER 27
2.6 OPSUMMERING. 28
3.0 TEORI . 29
3.1 INDLEDNING . 30
3.2 RATIONALET BAG DET INDRE MARKED 31
3.3 MIGRATIONSTEORI 32
3.3.1 Årsager til migration .33
3.3.2 Antagelser i økonomisk migrationsteori .34
3.3.3 En humankapitalmodel 35
3.4 VELFÆRDSSTATSTEORI 37
3.4.1 Velfærdsstaternes fællestræk 37
3.4.2 Forskellige velfærdsstatsregimer 38
3.4.3 Danmark – en universel velfærdsstat 40
3.5 TILTRÆKKER VELFÆRD MIGRANTER? . 42
3.5.1 Velfærd og migranters kvalifikationsniveau 43
3.6 KRITIK AF TEORIEN . 46
3.6.1 En utilstrækkelig teori? 46
3.6.2 Teoretisk forklaringskraft 50
3.7 SAMMENFATNING 50
4.0 METODE . 52
4.1 INDLEDNING . 53
4.2 VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT . 53
4.3 UNDERSØGELSESDESIGN OG UNDERSØGELSESMETODE 54
4.3.1 Casestudie .55
Staterne på det indre marked . 55
Danmark . 57
4.3.2 Dokumentanalyse .57
Sekundær analyse 58
Europæisk Analyseniveau 60
Nationalt analyseniveau 61
4.4 KAUSALITET . 62
4.5 OPERATIONALISERING 66
4.5.1 Variable .66
Migranter 66
Velfærd 67
Skattetryk . 69
Kvalifikationer . 69
Indkomstniveau 70
Opsamling 71
4.5.2 Velfærdsmagnet-hypotesen 71
Velfærdsforbrug 72
4.6 SAMMENFATNING OG ANALYSEMODEL . 73
5.0 STATERNE PÅ DET INDRE MARKED 76
5.1 INDLEDNING . 77
5.2 REALISERINGEN AF DET INDRE MARKED . 78
5.2.1 Udvidelser og udbud af arbejdskraft82
5.2.2 Krise, demografi og økonomisk konvergens .89
5.3 INDKOMST SOM PULL-FAKTOR? 92
5.4 VELFÆRD SOM PULL-FAKTOR? . 97
5.4.1 Eksisterende forskning på området .98
5.4.2 Velfærdsmagneter? . 103
5.4.3 Skattetryk 107
5.5 SELEKTIVITETSEFFEKTER . 111
5.6 DELKONKLUSION 116
6.0 MIGRATIONSEFFEKTER I DANMARK 117
6.1 INDLEDNING 118
6.2 MIGRANTTILGANG OG -POPULATION 119
6.3 ERHVERVSAKTIVITET OG LEDIGHED . 123
6.3.1 Arbejdsstyrke, ledighed og beskæftigelse . 125
Arbejdsstyrke 125
Beskæftigelse og ledighed . 127
6.4 ALDERSSAMMENSÆTNING OG VARIGHED AF OPHOLD . 131
6.4.1 Varighed af ophold 133
6.5 KVALIFIKATIONER (STUDERENDE OG UDDANNELSESNIVEAU) . 135
6.5.1 Uddannelsesniveau 136
6.6 OPSUMMERING 137
6.7 FORBRUG AF VELFÆRDSYDELSER 138
6.7.1 Arbejdsløshed og forsørgelse 138
Arbejdsløshedsdagpenge . 138
Kontanthjælp . 141
6.7.2 Sygdom 143
Sygedagpenge 143
6.7.3 Alderdom 145
Social pension (folke- og førtidspension) 145
6.7.4 Børnefamilier . 146
Børne- og ungeydelsen (børnecheck) . 146
6.7.5 Studerende 149
Uddannelsesstøtte (SU) 149
6.7.6 Opsummering – Velfærdsforbrug i det store billede 151
6.8 DELKONKLUSION 157
7.0 DISKUSSION .159
7.1 INDLEDNING 160
7.2 FRA MODTAGER TIL AFSENDER PERSPEKTIV . 160
7.3 INTRA-EU MIGRATION OG FREMTIDENS VELFÆRDSSTAT . 164
8.0 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING .170
8.1 KONKLUSION . 171
8.2 PERSPEKTIVERING . 173
9.0 LITTERATURLISTE 175
10.0 APPENDIKS 198
Total Population i EU/EØS . 199
Migrantpopulation af EU27-borgere i EU/EØS 200
Migrantpopulation af EU/EØS-borgere i EU//EØS 201
Migrantpopulation af EU27-borgere, andel (%) af population i EU/EØS 202
Migrantpopulation af EU/EØS-borgere, andel (%) af population i EU/EØS 203
Migrantpopulation af EU/EØS-borgere i Danmark 1986-2014 . 204
Migrationstilgang i Danmark . 206
Migranttilgang i Danmark . 207
Migrationstilgang i Danmark . 208
Migrationstilgang i Danmark . 209
Kildetriangulering: Migrant tilgang i Danmark, 2000-2012 . 210
Emigration fra EU/EØS 211
BNP i Euro (€) per indbygger i EU/EØS (løbende priser) 212
Årlig indtjening i Euro (€) 213
Årlig indtjening i PPS. 214
Datatriangulering: Årlig indtjening i Euro og PPS, 2012. 215
Total udgifter til velfærd i Euro (€) per indbygger (faste 2005-priser) 216
Total udgifter til velfærd i PPS per indbygger . 217
Total udgifter til velfærd i procent (%) af BNP. 218
Datatriangulering for mål af velfærdsudgifter i Euro (€) per indbygger, PPS per indbygger og procent (%) af BNP 219
Datatriangulering: Migrantbestand (andel, %) og velfærdsudgifter i Euro (€) og PPS per indbygger 220
Datatriangulering: Migrantbestand (absolut) og velfærdsudgifter i procent (%) af BNP 221
Udvikling i udgifter til velfærd i Euro per indbygger . 222
Skattetryk i EU/EØS . 223
Skattetryk: Gennemsnits indkomstskat i EU/EØS 224
Skattetryk: Tax wedge, i EU/EØS . 225
Datatriangulering for variable for skat, 2012 . 226
Uddannelsesniveau for EU-27-migranter (1.000) i EU/EØS (15-64-årige), 2008 228
Uddannelsesniveau for EU/EØS-borgere og danskere i Danmark (15-64-årige), 2002 229
Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvens for henholdsvis EU/EØS migranter og danskere (16-64 år) 231
Ledighed fordelt på fuldtidsledige og ledighedsprocent . 232
Antallet af modtagere for samtlige udvalgte ydelser . 233
Udgifter til samtlige udvalgte ydelser (mio. kr. 2012 priser) . 234
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde