de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Kunsten at gennemføre upopulære reformer
Item is

Ophav

 Ophav:
Pedersen, Thomas1, Forfatter
Birk Christensen, Frederik1, Forfatter
Nedergaard, Peter2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7003              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: Tilbagetrækningsreformen, Efterløn, Garbage Can, Prospect theory, Public Choice, issue framing
 Abstract: It is widely acknowledged in political science that governments in Western democracies avoid unpopular reforms to enhance their re-election chances. Nonetheless governments sometimes pursue unpopular re-forms like the Danish Retirement Reform (tilbagetrækningsreformen). This thesis examines this reform with regard to why and how it was adopted in the spring of 2011. The reform contains three important ele¬ments: 1) it advances the effects of the Welfare Agreement (velfærdsaftalen) from 2006, 2) retrenches the early retirement scheme and 3) introduces senior early retirement.
This reform is, especially in a Danish context, controversial because it induces retrenchment on the early retirement scheme. Until this reform was introduced the early retirement scheme was considered a political taboo. The thesis tests why the reform was introduced in the first place by drawing on a modified version of the garbage can theory where prospect theory is brought in as a supplement to explain the political stream. Prospect theory teaches us that political actors will only undertake risky reforms if they consider themselves to be in a losses domain, that is when their current position is unacceptable. Furthermore the thesis emphasizes the government’s ability to create or modify policy images through agenda setting. However, politicians and governments are not the only ones who can affect the public, thus the role of strong organized interests that dominate the Danish labor market are taken into account as well. Furthermore the organized interests’ ability to affect the government directly is also examined. Finally the thesis examines the strategies that the Danish government used to avoid the blame and how they used issue framing to pursue even more votes instead of only trying to avoid the blame.
By testing six hypotheses drawn from the abovementioned the analysis explains why and how this reform was adopted. Empirically the study is based on interviews with high-level officials, former minister for finance, the organized interest groups, polls, articles in the media, economic reports etc. The analysis concludes that changes in ‘the national mood’ mainly caused by the financial crisis, is the strongest explanation as to why the reform was pursued. However, some support is given to both the organized interest groups ability to affect the public and there are many implications that suggest prospect theory might also be a factor in this equation. Furthermore this study shows that the government used a combination of blame avoidance strategies and issue framing when it launched the initial proposal in order to gain electoral support.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Navn:
Kunsten.pdf (Hovedtekst)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 3MB
Copyright dato:
2014-06-12
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:59754:1
 Type: Speciale
Alternativ titel: Et casestudie af Tilbagetrækningsreformens tilblivelse
Alternativ titel: The art of making unpopular reforms
Alternativ titel: A casestudy of the Danish Retirement Reform
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2014-03-30
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: Abstract . 2
1. Indledning . 8
1.1 Problemstilling. 11
1.2 Afgrænsning . 11
1.3 Specialets struktur . 12
2. Literature review 17
2.1 Teorier om velfærdsstatens ekspansion . 17
2.2 Pierson and The New Politics of the Welfare State . 19
2.3 Post-Pierson: Hvorfor opleves nedskæringer og hvordan gennemføres de? . 21
2.4 Public choice og den tosporede forklaring 22
2.5 Opsummering af litteraturen . 24
3. Det teoretiske argument . 26
3.1 Forandringer i velfærdsstaten 26
3.2 Dagsordensfastsættelse og garbage can modellen 28
3.3 Den politiske strøm og prospect theory 31
3.3.1 Prospect theory 33
3.3.2 Politikere, vælgere, interesseorganisationer og risikable reformer 36
3.4 Den korporative arena 39
3.5 Blame avoidance strategier og issue framing . 41
3.6 Opsummering 44
4. Metodiske overvejelser 46
4.1 Forskningsdesign, case valg og operationalisering . 46
4.1.1 Definition af casestudiet . 46
4.1.2 Type III case studie . 47
4.1.3 Nærværende casestudie 48
4.1.4 Den afhængige variabel: En ekstrem case med generaliseringspotentiale . 49
4.1.5 Operationalisering af hypoteser og målingsvaliditet . 50
4.2 Datatriangulering: Interviews, meningsmålinger og sekundære kilder 53
4.2.1 Interviews: Det semistrukturerede eliteinterview 55
4.2.2 Kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger og statistisk usikkerhed 56
4.3 Fremgangsmåde: Analysestrategi, udvælgelse, indsamling og efterbehandling 57
4.3.1 Analysestrategi: Udfyldningsstrategien og de komplementære teorier 57
4.3.2 Udvælgelse af interviewpersoner . 58
4.3.2 Dataindsamlingsprocessen . 60
4.5.3 Behandling af data: Transskribering, kodning og reliabilitetskontrol. 62
5. En dagsorden længe undervejs: Problem, løsning og politisk forsigtighed . 64
5.1 Efterlønnens vedtagelse i 1979: Fra løsningsstrøm til spirende problemstrøm . 65
5.2 Blus på kedlerne op igennem 1990’erne: Problemstrøm og løsningsstrøm formuleres 67
5.3 Nyrups efterlønsaftale i 1998: En umoden tid og et reformvindues unaturlige åbning 69
5.4 Stilstandsperiode i starten af 2000’erne: Politisk berøringsangst og et vedvarende problem . 70
5.5 Velfærdskommission 2003-2005: En genoplivning af dagsordenen på politisk initiativ 72
5.6 Velfærdsforliget 2006: Strømmene mødes og en forsigtig reform bliver til . 74
5.7 Efterlønsdagsordenens lange rejse: Et overblik 75
6. Den politiske strøm i krydsild 2007-2011: Hvorfor tilbagetrækningsreformen blev gennemført? 77
6.1 Arbejdsmarkedskommissionen genopliver dagsordenen 79
6.1.1 Arbejdsmarkedskommissionen i arbejdstøjet 81
6.1.2 Rapporten præsenteres . 82
6.2 Interesseorganisationernes rolle: Gryden holdes varm? 84
6.2.1 Inddragelse af arbejdsmarkedets parter? 86
6.2.2 Interesseorganisationerne og befolkningen . 87
6.3 Finanskrise og et holdningsskifte i befolkningen . 91
6.3.1 Finanskrisens påvirkning af dansk økonomi . 92
6.3.2 Et holdningsskifte i befolkningen . 94
6.4 Regeringens motivation: En regering i ‘domain of losses’? . 98
6.4.1 Regeringens vælgertilslutning 99
6.5 Opsummering: Hvorfor blev Tilbagetrækningsreformen til? . 104
7. Hvordan tilbagetrækningsreformen blev til: Nytårstale, forslag, forhandling og smalt forlig . 106
7.1 Regeringstoppen som policy entreprenør: Strategi, timing og sammenkoblingen af de tre separate strømme 107
7.1.1 Regeringstoppen og den hemmelige plan 107
7.2 Nytårstalen 2011: Issue framing som reformpolitisk værktøj . 109
7.3 En uforudsigelig dagsorden var sat: Travlhed i de politiske omgivelser . 111
7.3.1 Partiernes reaktioner: En tilbagemelding uden overraskelser . 111
7.3.2 Travlhed i det interesseorganisatoriske landskab: Uvished, marginalisering og kampen i medierne . 111
7.4 ”Vi kan jo ikke låne os til velfærd” . 113
7.5 Reaktion, forhandling og smalt forlig: Politisk skuespil eller manglende flertal for en reform? 114
7.5.1 En isoleret regering: DF’s afstandstagen og et manglende parlamentarisk grundlag? . 114
7.5.2 Tid til forhandling: En smal kreds af partier og en regering uden blame sharing muligheder . 115
7.6 En aftale blev landet: Tilbagetrækningsreformens indhold . 116
7.7 Blame avoidance som reformpolitisk værktøj: En mere offensiv strategi 118
7.7.1 Regeringen møder vælgerne: En eksplicitering af reformens indhold og konsekvenser . 118
7.7.2 Opdelingen af potentielle modstandere og seniorførtidspensionens kompenserende element . 119
7.7.3 Regeringen flytter vælgerne over i ‘domain of losses’ 121
7.8 Opsummering: Hvordan blev tilbagetrækningsreformen til? . 123
8. Diskussion 124
8.1 De uafhængige variable: Endogenitetsproblemer og en alternativ forklaring 124
8.2 Vælgerne vs. interesseorganisationerne: Traditionsbrud og en styrkelse af demokratiet? . 126
8.3 Vælgerne som determinanter af reformtilblivelsen: Demokratiet og politikernes kortsigtede fokus . 129
8.4 Den nye framing- og blame avoidance strategi: Måden at føre fremtidig reformpolitik? . 131
9. Konklusion og perspektivering 134
9.1 Perspektivering 137
10. Litteraturliste 140
11. Bilag . 154
Bilag 1: Transskribering af interviews . 154
Interview med tidligere finansminister Claus Hjorth Frederiksen . 154
Interview med Mads Kieler og Peter Bach-Mortensen, hhv. kontorchef og økonom Finansministeriets makropolitiske center 162
Interview med Erik Simonsen, underdirektør Dansk Arbejdsgiverforening 177
Interview med Thomas Q. Christensen, chefkonsulent Dansk Industri 186
Interview med Christian Sølyst, konsulent, Arbejdsmarked og Uddannelse LO 193
Bilag 2: Display 200
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde