de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  PTSD i DSM-5
Item is

Ophav

 Ophav:
Enevoldsen, Angelika1, Forfatter
Bork Mathiesen, Birgit2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Institut for Psykologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7012              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: PTSD, DSM-5, Traumatisk stress,
 Abstract: Abstract
This thesis has explored which new clinical understandings of PTSD are a part of DSM-5.
At first Criterion A, the stress criterion, was elucidated which mainly was grounded in science articles and reviews, that were written during the last 5 to 10 years as a prelude to the DSM-5 release on May the 18th 2013. This was done to depict the reasoning for on the one hand letting the criterion remain extremely specific or narrow, and on the other hand allowing it to fan out. It was estimated that Criterion A alone did not add any new clinical understandings of PTSD. A traumatic event is still considered a requirement for diagnosis.
Other aspects of the PTSD diagnosis are new however, amongst other things; the re-classification of PTSD from an anxiety disorder to a stress-related disorder, the removal of A2; the subjective component in the stress criterion, the inclusion of a dissociative sub-type, a considerable revision of risk and prognostic factors for PTSD, and the description of PTSD as a disorder, which has a varied clinical presentation. These new elements were elucidated by means of empirical writings and from what was stated about PTSD in the earlier DSM versions since DSM-III. It is argued that these elements combined does bring forth a new clinical understanding of PTSD in DSM-5, which to a much larger degree than in the earlier versions, is founded on individual variation as a “co-actor” in the outcome of trauma exposure, and it can therefore be viewed as the entry of subjectivity in the diagnosis.
Furthermore a hypothesis which postulate several pathways to PTSD was explored. It was done with a starting point in a model about emotional dysregulation that highlights two pathways to PTSD. It was illustrated how the hypothesis and the model can be related to PTSD in DSM-5 and it was assessed that it is likely that there is several developmental pathways to PTSD.
A critical voice from the developmental psycho-pathological field that was raised against parts of the trauma research, which was foundational for the PTSD diagnosis, was discussed. Overall it was concluded that PTSD in DSM-5 is a diagnosis, which is in a process of change by now being based on a multi-factorial foundation with a certain degree of dynamism, but which continues to have a very controversial stress criterion.
On the basis of the changes and the new understandings of PTSD which are present in DSM-5, it is expected to have some implications on the psycho-therapeutic treatment on the disorder.
 Abstract: Abstract
Dette speciale har undersøgt hvilke nye kliniske forståelser af posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD), der er indeholdt i DSM-5.
Først blev kriterium A, stresskriteriet belyst, hvilket hovedsageligt tog afsæt i de forskningsartikler og reviews der igennem de seneste 5-10 år er skrevet som optakt til DSM-5 frigivelsen 18 maj 2013. Dette for at skildre argumentationen for på den ene side at lade dette kriterie være meget specifikt dvs. snævert og på den anden side at lade det brede sig ud. Det blev vurderet at stresskriteriet alene ikke giver nogen ny klinisk forståelse for PTSD. En traumatisk hændelse er fortsat et krav til diagnosen.
Men andre dele af PTSD diagnosen i DSM-5 er nye, bl.a. ændringen af klassifikationen fra en angst lidelse til en traume og stress-relateret lidelse, fjernelsen af A2: den subjektive komponent i stresskriteriet, inklusionen af en dissociativ-undertype, en betragtelig revision af de prædisponerende faktorer for PTSD og beskrivelsen af PTSD som en forstyrrelse hvis kliniske fremstilling varierer. Disse nye elementer blev belyst ud fra den empiriske litteratur og ud fra hvad angivet for PTSD i de tidligere DSM-versioner siden DSM-III. Der argumenteres for, at disse elementer tilsammen bringer en ny klinisk forståelse af PTSD i DSM-5, der i langt højere grad end i de tidligere versioner er funderet på individuel variation som en medaktør i udfaldet af eksponeringen på et traume og kan derfor anskues som en indskrivning af subjektivitet i diagnosen.
Endvidere blev en hypotese om flere udviklingsstier til PTSD udforsket. Her med afsæt i en model over emotionel dysregulation, der fremhæver to udviklingsstier til PTSD. Det blev belyst hvordan hypotesen og modellen kan sættes i relation til PTSD i DSM-5 og det blev vurderet, at det er sandsynligt, at der er flere udviklingsstier til PTSD.
En kritisk røst fra udviklingspsykopatologien, der har rejst sig mod dele af den traumeforskning, der ligger til grund for PTSD, blev diskuteret. Samlet set blev der konkluderet, at PTSD i DSM-5 er en diagnose, der er i forandring ved nu at være funderet på et multifaktorielt grundlag med en vis grad af dynamik men fortsætter med at have et meget omdiskuteret stresskriterium.

På baggrund af de forandringer og nye forståelser for PTSD der foreligger i DSM-5, forventes dette at have nogle implikationer på den psykoterapeutiske behandlingen af forstyrrelsen.

skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Navn:
Forside.pdf (Bilag)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 151KB
Copyright dato:
2014-05-02
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
Navn:
specialet,.pdf (Hovedtekst)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 968KB
Copyright dato:
2014-05-02
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:59579:1
 Type: Speciale
Alternativ titel: En diagnose i forandring?
Alternativ titel: PTSD in DSM-5
Alternativ titel: A changing diagnosis?
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2013-11-18
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning4
2. Problemformulering7
2.1. Afgrænsning.7
2.2. Specialets struktur.8
3. De diagnostiske kriterier for PTSD i DSM-5.10
4. Den traumatiske hændelse kan have langvarige konsekvenser13
4.1. Stresskriteriet – kom og forblev i DSM-systemet.15
4.2. Hvordan er det gået med kriterium A i DSM-5?.18
4.3. De kvalificerende traumatiske hændelser- for deskriptive og specifikke19
4.4. Evidens for symptomer på PTSD efter ikke-traumatiske begivenheder21
4.5. Forslag om at se på symptompræsentationen fremfor traumet23
4.6. Lad mennesket, der oplever traumet, blive inkluderet24
4.7. Epidemiologiske fund - PTSD er snarere undtagelsen end reglen26
4.8. Begrænsninger ved den epidemiologiske forskning28
4.9. Opsummerende og overgang til kapitel 529
5. Subjektive variabler i PTSD diagnosen.30
5.1. Dosis-respons teorien.30
5.1.2. Et studie af den subjektive vurdering af traumet32
5.2. Individuel variabilitet tilstede i diagnosen34
5.3. Subjektiviteten medindregnet i DSM-536
5.4. Ægteparret der oplevede det samme, men reagerede vidt forskelligt.37
5.4.1. Casen37
5.4.2. Hvad indikerer disse fund? .39
5.5. A2- ikke et sensitivt og specifikt indeks for posttraumatiske reaktioner40
5.6. A2 ekskluderet, men kun for at ”genopstå” med større bredde i DSM-5.43
5.7. Responsen er enten en under- eller over-modulation44
5.8. Den dissociative-undertype i PTSD i DSM-545
5.9. Klassifikationen af PTSD i DSM-5.47
5.10. Indplacering af kontinuummer som en forståelse for PTSD-diagnosen51
5.11. Subjektiviteten – indskrevet i PTSD diagnosen i DSM-5.56
6. Risikofaktorer for PTSD56
6.1. To metaanalyser af risikofaktorer for PTSD57
6.2. Metaanalyserne af risikofaktorer for PTSD.58
6.2.1. Skitsering af Brewin et al.´s metaanalyse58
6.2.2. Ozer et al.´s metaanalyse af prædiktorer for PTSD61
6.2.3. Kritik af metaanalyserne63
6.2.4. Begrænsninger ved metaanalyserne63
6.3. Et bio-psyko-socialt perspektiv på udviklingen af PTSD64
6.4. Biologiske fænotyper for PTSD65
6.4.1. Formindsket hippocampal volumen – snarere risiko end konsekvens .66
6.4.2. Hyperaktiv amygdala – måske en risikofaktor for PTSD.66
6.4.3. En hypoaktiv mPFK medfører, at amygdala ikke hæmmes.67
6.4.4. Opsummering af den biologiske traumeforskning.67
6.4.5. Kritikpunkter ved risikoforskningen68
6.4.6. Opsummering af de psykosociale og biologiske risikofaktorer69
6.5. Risikofaktorer i DSM-5, fra kun én til en tætskrevet halv side69
7. Er der forskellige udviklingsstier for PTSD i DSM-5?.73
7.1. Den neurobiologiske model – peger på ekvifinalitet i PTSD.74
7.2. Risikoforskningens forfattere taler også om udviklingsstier77
8. En udviklingspsykopatologisk røst - kritik af traumefeltet79
8.1. Risikofaktorerne er for statiske og for generelle.80
8.2. Et bud på en medierende mekanisme.81
8.3. Nye kliniske forståelser i PTSD, men forskningen bag syndromet debatteres fortsat.82
8.4. Får DSM-5 inkluderet alle tilfælde med posttraumatisk symptomatologi?86
8.5. Diagnosen kan ikke gives ved mindre, livs- eller kroniske stressorer.87
8.6. Måske er der udviklingsstier til PTSD, der går helt uden om stresskriteriet.88
8.7. Opsummerende illustrationer af diskussionen90
9. Konklusion92
10. Perspektivering.93
11. Litteraturliste95
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde