de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Statsgældskrisen i Eurozonen: En analyse af europæisk økonomisk integration
Item is

Ophav

 Ophav:
Kjølby, Cheri Gabrielle1, Forfatter
Nedergaard, Peter2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7003              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: -
 Abstract: Unter der Überschrift, ” Die Staatsschuldenkrise in der Eurozone: Eine Analyse von der europäischen Integration“ wird es in dieser Diplomarbeit untersucht, ob die Euro-Zusammenarbeit – und damit die ökonomisch europäische Integration – in Verbindung mit dem Schock, der das Europa im Anschluss an der amerikanischen Subprime-Krise im Jahre 2007-2008 traf, und der ab 2010 zu einer Staatsschuldenkrise zwischen mehrere von den Mitgliedern der Euro-Zusammenarbeit (den PIGS-Ländern) führte, herausgefordert wurde.
Der Kern der Dissertation ist somit eine Untersuchung vom Zusammenhang zwischen der Staatsschuldenkrise und der ökonomischen Integration der Eurozone samt einer Diskussion der Konsequenzen der Integration aus den politischen Initiativen, die ins Werk gesetzt worden waren, um der Staatsschuldenkrise abzuhelfen.
Die Präferenzen und die Zugänge zur Situation – die im Spiel gewesen sind, in Verbindung mit dem politischen Versuch die Situation in der Krise-getroffenen Mitgliedländern zu stabilisieren – involvieren einige Konflikte zwischen die verschiedenen Akteuren und auch eine Unsicherheit, ob eine Übereinstimmung zwischen Output und Outcome erreicht werden, was die getroffenen Entscheidungen betreffen.
Ich bin somit dazu gekommen, dass die Entscheidungsträger vor einem „Dilemma des Samariters“ stehen, als einer Wahl zwischen einer Eigennutzmaximierung und einer Rücksichtnahme der PIGS-Staaten, aber auch als einer Wahl zwischen einem potentiellen Zusammenbruch des Euros/einem Ausbruch von einer Währungskrise und einer Bereitschaft dazu den Schuldenkrisebetroffenen Euromitgliedern riskante Anleihen zu geben. Das Dilemma ist damit von einem Risiko kenngezeichnet, obwohl den PIGS-ländern ökonomische Mittel gegeben worden waren oder nicht.
Mit der Entscheidung, um den PIGS-Staaten eine Unterstützung zu geben, werde ich dafür argumentieren, dass es sich ein nuancierende Bild abzeichnet, ob die ökonomische Integration der Eurozone geschwächt oder vergröβt geworden ist. Es hängt teils von der Tragweite von dem Begriff‚ „der ökonomischen Integration“ ab; teils von der Zeitperspektive ab.
Damit präsentiere ich eine EU, die sich verletzbar gezeigt hat, aber auch einen französichen-deutschen Entscheidungsträger, der versucht haben die Herausforderung aufzugreifen, um eine verstärkte Währungszusammenarbeit (und die EU) zu erreichen aus einem am meisten destabilisierenden und desintegrierenden Vorfällen der Geschichte der EU. Zurück ist die Frage, ob es auf längerer Sicht gelingen wird, diese Darstellung festzuhalten.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 2MB
Copyright dato:
2014-04-07
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:59545:4
 Type: Speciale
Alternativ titel: Ustabilitet, præferencer, traktatretlige forpligtelser & politiske afhjælpningstiltag
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2013-08-30
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: 1.0 INDLEDNING . 13
1.1 Kontekst og problematisering. 13
1.1.1 Problemformulering 14
1.2 Afgrænsning – empirisk, metodisk og teoretisk . 15
1.3 Disponering af afhandlingen 16
KAPITEL 1 19
1.0 METODE: Casestudie, casevalg og operationalisering . 21
1.1 Forudsætning og casestudiet som metodisk tilgang . 21
1.2 Caseudvælgelse 23
1.3 Kausalmodel og definering af variabler . 25
1.3.1 Operationalisering og validitet 26
1.4 Kildemateriale og -udvælgelse . 29
KAPITEL 2 33
1.0 TEORI: økonomiske kriser, IPØ, tilgange til europæisk integration samt differentiering..35
1.1 Teoriapparatets udformning . 35
1.2 FOKUS: Den økonomiske dimension 35
1.2.1 Økonomiske kriser – opståen, udvikling og håndtering heraf . 36
1.2.1.1 Keynesianisme og neoliberalisme – regulering; pro et contra . 37
1.2.1.1.1 Ordoliberalisme – regulering, men ikke gældssætning . 39
1.2.2 IPØ-feltet og eurosamarbejdet – samspillet mellem økonomi og europæisk integration . 40
1.2.3 Opsummering: krisens baggrund, behovet for regulering og risikoen for fortsat/langvarig recession i EU . 41
1.3 FOKUS: Den integrationsteoretiske og juridiske dimension 42
1.3.1 Fra Kul- og Stålunion til EU, EU-retten og euro-samarbejdet 42
1.3.2 Integration i neofunktionalistisk vs. intergovernmentel optik . 44
1.3.4 Opsummering: EU som supranational institution og visionen bag europæisk økonomisk integration 46
1.4 FOKUS: Den scenariebestemte dimension 47
1.4.1 Økonomisk og politisk stabilitet 47
1.4.2 Samaritanerens dilemma . 49
1.4.3 Differentieret integration . 51
1.4.4 Opsummering: Stabilitet, handlingsscenarier og modeller for differentieret integration. 54
1.5 Sammenfatning: Gældskrisen som udfordrer for fortsat integration? 54
KAPITEL 3 55
1.0 ANALYSE: EUs håndtering af gældskrisen i PIGS-landene. 57
1.1 Fokus og fremgangsmåde . 57
1.2 FOKUS: Den økonomisk-politiske stabilitet i PIGS-landene 57
1.2.1 Grækenland – den mest gældsramte økonomi i eurozonen . 58
1.2.1.1 Opsummering: den græske gældskrise – indre politiske problemer 61
1.2.2 Irland – fra bankkrise til statsgældskrise . 61
1.2.2.1 Opsummering: Irland – banksektoren og boligboblen, som afstedkom en gældskrise . 63
1.2.3 Portugal – endnu et gældskriseramt euroland . 64
1.2.3.1 Opsummering: Portugal – på vej mod græske tilstande? . 65
1.2.4 Spanien – en irsk parallel i forværret form 66
1.2.4.1 Opsummering: Spanien – boligboble og arbejdsløshed . 68
1.2.5 Opsummerende delkonklusion 69
1.3 FOKUS: De fransk-tyske interesser – eurosamarbejdet og nationaløkonomi . 70
1.3.1 Det fransk-tyske samarbejde om øget europæisk integration . 70
1.3.1.1 Opsummering . 72
1.3.2 Eurosamarbejdet og de økonomiske præferencer . 72
1.3.2.1 Overskuds- og underskudslande . 75
1.3.2.2 Opsummering . 76
1.3.3 Sammenfatning 76
1.4 FOKUS: Den politiske håndtering af statsgældskrisen 76
1.4.1 Beslutningstagningen – øget, svækket eller status quo integration? . 77
1.4.1.1 Det tyske pres for nedskæringer og besparelser og PIGS-landenes reaktion . 77
1.4.2 Tyskland og Frankrig – underlagt juridiske bindende samaritanerforpligtelser? 80
1.4.3 Etableringen af hjælpemekanismerne og de konkrete beslutninger 81
1.4.3.1 Samaritanerens dilemma 83
1.4.3.1.1 Grækenland . 83
1.4.3.1.2 Irland . 87
1.4.3.1.3 Portugal . 88
1.4.3.1.4 Spanien 90
1.4.3.2 Fremmede gældskriseafhjælpningstiltagene økonomisk integration i eurozonen? 91
1.4.4 Sammenfatning 94
1.5 Delkonklusion 95
KAPITEL 4 97
1.0. DISKUSSION: integrationsmæssige konsekvenser 9
1.1 Integrationsmæssige konsekvenser ved beslutningstagningen . 99
1.2 Fortsat krise og øget integration som katalysator for en splittelse af eurozonen? 100
1.2.1 Scenarie I: PIGS-landene forlader eurosamarbejdet . 101
1.2.2 Scenarie II: De ikke-gældskriseramte eurolande forlader eurosamarbejdet 101
1.2.3 Statsgældskriseafhjælpning – konflikt mellem horisontal og vertikal integration 103
1.3 Delkonklusion 106
KONKLUSION 109
LITTERATURFORTEGNELSE . 113
BILAG.127
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde