de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Barnets udvikling af Theory of Mind i relation til sprogudvikling og den tidlige interaktion med omsorgsfigur
Item is

Ophav

 Ophav:
Polyanskaya, Irina1, Forfatter
Væver, Mette2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Institut for Psykologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7012              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: Theory of Mind, sprog, mentalisering
 Abstract: The ability to understand that other people have mental states (thoughts, beliefs, feelings) that may be different from one´s own, and adjust one’s behavior in accordance with this understanding is termed “Theory of mind “ (ToM). ToM is vital to everyday life, and its development is a multifaceted and complex process.
This paper investigates small children’s development of ToM from a cognitive and affective perspective. The aim is to understand children’s development of ToM with a special focus on two aspects: the role of development of children’s language skills and the importance of child’s early interaction with their caretaker.
One of the main conclusions is that language plays a causal role in the development of ToM. The symbol and communicative functions of language facilitate ToM’s development through mastering of semantic, syntactic and pragmatic language skills. Thus, the development of the semantic skills increases children’s possibilities to learn about the unobservable mental states of others, as well as to form and extend the related concepts, especially the concept of false-belief. Children’s development of competences in syntax provides the format required for representations of mental states, and thus facilitates mental-state reasoning. Furthermore, children become aware of mental states and develop pragmatic knowledge necessary for successful communication through, for example, immersions in mental-state talks and pretend play.
Another main conclusion is that development of ToM is crucially dependent on the quality of the caretaker’s interaction with the child from the very beginning. Specifically, it is the markedness and the congruency of affect mirroring, which allows child to develop representational capacity and to regulate affective states. Caretaker’s active participation in child’s pretend play, where affective states are also mirrored, facilitates children’s understanding of appearance-reality dualism along with further development of representations of mental states.
These conclusions are important in a clinical work with typically developing children as well as children with autistic disorders, as they give an understanding of cognitive processes and limitations. Furthermore they provide tools for intervention.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Navn:
Speciale2013.pdf (Hovedtekst)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 2MB
Copyright dato:
2014-02-04
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:59350:1
 Type: Speciale
Alternativ titel: Children's development of Theory of Mind in relation to language development and early interaction with caretaker
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2013-12-07
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: INDLEDENDE DEL 4
INTRODUKTION OG AFKLARING AF RELATEREDE BEGREBER . 4
PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING . 6
METODE OG TEORETISK RAMME . 6
FREMGANGSMÅDE 7
DEL I: BARNETS TOM OG TOM’S UDVIKLING HOS SMÅ BØRN 10
KAPITEL 1. TOM-BEGREBET: UDVIKLINGSMÆSSIG DEFINITION 10 KAPITEL 2. TOM'S FORSKNINGSOMRÅDE: HISTORISK PERSPEKTIV 11 2.1. ToM-begrebets udvikling 11 2.2. Undersøgelser af små børns forståelse af false-belief . 12 2.3. Undersøgelser af små børns verbale evner 13 2.4. Lancering af ToM som forskningsområde 13 2.5. Opsummering af historisk oversigt . 14 KAPITEL 3. TOM: TEORETISKE PERSPEKTIVER 15 3.1. Teoriteorien 15 3.1.1. Opbygning af teori .15
3.1.2. Udvikling af ToM ifølge teoriteoretikerne 16
3.1.3. Svagheder ved teoriteorien .17
3.2. Simulationsteorien 18
3.2.1. Introspektion og forestilling .18
3.2.2. Svagheder ved simulationsteorien .19
3.3. Modulteorien 19
3.3.1. Medfødt ToM mekanisme 19
3.3.2. Svagheder ved modulteorien .20 3.4. Diskussion vedrørende teoretiske perspektivers bidrag til forståelse af ToM’s udvikling . 20 KAPITEL 4. TOM: UNDERSØGELSER AF EVNEN TIL AT DANNE REPRÆSENTATIONER . 22
4.1. Repræsentation af false-belief 22 4.1.2. False-belief opgaver .22 4.2. Repræsentation af det subjektive og det objektive 24 4.2.1. Appearance-reality opgaver .24 4.3. Repræsentation af flere perspektiver på det samme . 24 4.3.1. Intentionel misinformering (deception) .25 4.3.2. Forestillingsleg .25 4.4. Metarepræsentationer . 25 4.4.1. Second-order false-belief opgaver .25 4.5. Opsummering af undersøgelser af evnen til at danne repræsentationer 26 DELKONKLUSION . 27
DEL II: SPROGUDVIKLING OG SPROGETS INDFLYDELSE PÅ UDVIKLING AF TOM 29
KAPITEL 1. FORSKNING I ATYPISK UDVIKLING VEDRØRENDE FORBINDELSE MELLEM TOM- OG SPROGUDVIKLING 29
1.1. Forskning i autisme 29
1.2. Undersøgelser af døve børn med hørende forældre 30
1.3. Forskning i døve børns udvikling 31
1.4. Overgangen fra forskningens fund til sprogudvikling 32
KAPITEL 2. UDVIKLING AF DET FONOLOGISKE ELEMENT . 33
2.1. Perception. 33
2.2. Produktion 34
2.3. Socialt samspil og dets betydning for udvikling af det fonologiske element 34
2.4. Kommunikative evner . 35
2.4.1. Imitation 35
2.4.2. Fælles opmærksomhed 35
2.5. Opsummering . 36
KAPITEL 3. UDVIKLING AF DET SEMANTISKE ELEMENT: ORDFORRÅD . 37
3.1. Kronologien i forståelse af ords betydning . 37
3.2. Kronologien i udvikling af mentalistisk ordforråd 38
3.3. Hvorfor er det så vigtigt at have mentalistiske ord for at forstå mentale tilstande? 39
3.3.1. Sproget muliggør betegnelse af det, der ikke kan observeres .39
3.3.2. Sproget muliggør yderligere nuancering i forståelse af mentale tilstande .40
3.4. Empiriske undersøgelser vedrørende korrelation mellem ordforråd og ToM’s opgaveløsning 40
2
3.5. Opsummering . 41
KAPITEL 4. UDVIKLING AF DET SEMANTISKE ELEMENT: KONCEPTER 42
4.1. Forholdet mellem sprogudvikling og begrebsdannelsesprocessen 42
4.1.1. Begrebsdannelsesprocessen: Jean Piaget 42
4.1.2. Begrebsdannelsesprocessen: Leo Vygotsky .43
4.1.3. Begrebsdannelsesprocessen: Social interaktionisme .45
4.1.4. Opsummering og overgang 45
4.2. Oprindelse af false-belief konceptet . 46
4.2.1 Begrebsdannelse via betegnelse .46
4.2.2. Begrebsdannelse via anvendelse .47
KAPITEL 5. UDVIKLING AF DET SYNTAKTISKE ELEMENT: TEORI OM SENTENTIAL COMPLEMENTATION. . 48
5.1. Kronologien i udvikling af syntaksen 48
5.2. Sentential complementation 48
5.3. Teori om sentential complementation 49
5.4. Empiriske undersøgelser vedrørende korrelation mellem beherskelse af sentential complementation og ToM’s opgaveløsning . 49
KAPITEL 6. UDVIKLING AF DET PRAGMATISKE ELEMENT . 52
6.1. Kommunikative evner 52
6.1.1. Tidlige kommunikative evner .52
6.1.2. Passende anvendelse af sprog .52
6.1.3. Forståelse af ikke-bogstavelig betydning af ord .53
6.2. Evnen til perspective-taking . 53
6.3. Opsummering . 54
KAPITEL 7. DELTAGELSE I SAMTALER 1
7.1. To måder at betragte samtaleerfaring på 1
7.2. Hvorfor er mental-state talk vigtig for ToM's udvikling? 1
7.2.1. Teoretisk svar .1
7.2.2. Empiriske undersøgelser vedrørende korrelation mellem mental-state talk og ToM‘s opgaveløsning 3
7.3. Hvorfor er forestillingsleg vigtig for ToM's udvikling? 4
7.4. Opsummering . 5
DISKUSSION VEDRØRENDE SPROGETS INDFLYDELSE PÅ TOM’S UDVIKLING . 6
Forskellige sprogelementers bidrag til ToM’s udvikling . 6
Differentiering mellem sprogets funktioner 7
Giver betragtning af sprogets rolle den fulde forståelse af ToM’s udvikling? . 8
Delkonklusion 9
DEL III: BETYDNING AF DEN TIDLIGE INTERAKTION MELLEM OMSORGSFIGUR OG BARN .11
KAPITEL 1. BEGREBERNE ”THEORY OF MIND” OG ”MENTALISERING”. 11
1.1. Fra ToM til mentalisering 11
1.2. Mentalisering hos Fonagy-gruppen 12
1.2.1 Det selvrefleksive aspekt.12
1.2.2. Det interpersonelle aspekt .13
1.3. Opsummering . 13
KAPITEL 2. AFFEKTSPEJLING OG BARNETS MENTALISERINGSEVNE . 14
2.1. Starten af barnets liv 14
2.2. Hvad skal omsorgsfiguren „gøre“ for at barnet begynder at identificere sine egne affektive tilstande? 15
2.3. Manglende kongruens 16
2.4. Manglende markering 16
2.5. Hvilke evner hos barnet gør det muligt for det at blive sensitivt over for og lære at kategorisere sine egne affektive tilstande? 17
2.6. Fonagy vedrørende tilknytningens betydning: fra moderens refleksive funktion til barnets mentaliseringskapacitet 18
2.7. Opsummering . 19
KAPITEL 3. UDVIKLING AF BARNETS MENTALISERINGSEVNE 20
3.1. Fra den teleologiske til den intentionelle indstilling . 20
3.2. Dannelse af sekundære repræsentationer . 21
3.3. Psykisk ækvivalensmodus og forestillingsmodus 21
3.4. Psykisk ækvivalensmodus og forestillingsmodus i legen 22
3.5. Omsorgsfigurens rolle i udvikling af forestillingsmodus . 23
3.6. Fra psykisk ækvivalensmodus og forestillingsmodus til mentaliseringsevne 23
3.7. Fonagys mentaliseringsevne og ToM’s forskning . 23
3.8. Opsummering . 24
KAPITEL 4. EMPIRISK UNDERSØGELSE VEDRØRENDE KORRELATION MELLEM TILKNYTNINGSSTIL OG MENTALISERINGSEVNE . 25
OPSUMMERING AF DEL III . 26
Styrker og svagheder ved Fonagys teori 26
Delkonklusion 28
KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 29
LITTERATUR: 32
INTERNETSIDER: 41
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde