de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Hvad taler vi om, når vi taler om demokrati?
Item is

Ophav

 Ophav:
Rosengaard Knudsen, Mikkel1, Forfatter
Berg-Sørensen, Anders2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7003              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: demokratiforestillinger, demokrati, intellektuelle, eliter, ideologi, Ai Weiwei, Margaret Atwood, Ingrid Betancourt, Shirin Ebadi, Naomi Klein, Chantal Mouffe, Shirin Neshat, Cornel West
 Abstract: Democracy is a deeply contested concept with a wide global appeal. For more than 2000 years, philosophical and political debates have revolved around the meaning of democracy and the plausibility of different ‘models of democracy’. Today, almost all governments refer to themselves as democratic and almost all intellectuals define themselves as democrats. But despite this general popularity of the concept, little is known about how it is conceived by contemporary elites. What do intellectual elites talk about, when they talk about democracy? How do they define it? Do they tend to understand democracy procedurally or substantively? And what properties do they consider to be democratic?

Using a qualitative survey design based on survey interviews with 15 high-profile intellectuals at the 2013 PEN World Voices Festival of International Literature, this thesis investigates conceptions of democracy among international intellectual elites. The findings indicate that intellectual elites express positive, multi-dimensional conceptions of democracy that are based on both procedural and substantive elements. Furthermore, the results indicate that intellectuals from authoritarian regimes tend to express more enthusiastic conceptions of democracy, than intellectuals from democratic countries.

Based on a Grounded Theory-analysis of the survey interviews, the thesis goes on to identify four normative conceptions of democracy among intellectual elites: an Agonistic, an Anti-capitalist, a Representative, and a Cosmopolitan conception of democracy. These findings lead to the conclusion that democracy can be perceived as a floating signifier – a concept without fixed referents, which is continuously being defined and redefined by intellectual elites as part of a discursive and ideological struggle.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Navn:
Demokratiforestillinger.pdf (Hovedtekst)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 2MB
Copyright dato:
2014-01-18
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:59281:1
 Type: Speciale
Alternativ titel: Et studie af demokratiforestillinger blandt intellektuelle eliter
Alternativ titel: What we talk about, when we talk about democracy
Alternativ titel: Exploring conceptions of democracy among intellectual elites
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2013-12-02
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: 1.0 Demokrati, en flydende signifiant? . 8
1.1 Problemformulering 9
1.2 Introduktion til demokratiforestillinger 10
1.3 Introduktion til intellektuelle eliter . 10
1.4 Hvorfor er intellektuelle eliter interessante? 12
1.5 Introduktion til undersøgelsen 12
1.6 Afhandlingens opbygning 13
2.0 Demokratiforestillinger i demokratiteori 13
2.1 Normativ demokratiteori 14
2.1.1 Den liberalt-repræsentative demokratimodel . 15
2.1.2 Den marxistisk-delegative demokratimodel 15
2.1.3 Den socialdemokratiske demokratimodel . 16
2.1.4 Den deliberative demokratimodel . 17
2.1.5 Den radikale demokratimodel . 17
2.1.6 Den kosmopolitiske demokratimodel 18
2.1.7 Opsummering: Normative demokratimodeller . 19
2.2 Empirisk demokratiteori 19
2.2.1 Hvordan definerer man et demokrati? 19
2.2.2 Hvad tænker mennesker, når de hører ordet demokrati? 21
2.2.3 Har borgerne nogen idé om hvad demokrati betyder? . 22
2.2.4 Forstår borgerne demokrati negativt eller positivt? 23
2.2.5 Hvordan forstår borgerne demokrati? . 24
2.2.6 Hvorfor forstår borgerne demokrati forskelligt? . 25
2.2.7 Opsummering: Befolkningens forståelse af demokrati . 26
2.3 Demokrati som flydende signifiant . 27
2.3.1 Demokrati: En tom og flydende signifiant . 27
2.3.2 Flydende signifianter som del af ideologiske diskurser . 28
2.3.3 Flydende signifianter og relativisme 28
2.4 Teoretisk opsamling: Demokrati, en flydende signifiant 29
2.4.1 Hvorfor er det vigtigt? 29
3.0 Metode 30
3.1 Undersøgelsesområde 30
3.2 Informantsøgning 31
3.2.1 Samplingmetode 31
3.2.2 Den omdømmemæssige samplingmetode 32
3.2.3 Tre informantkriterier 33
3.2.4 Operationalisering af informantkriterier . 33
3.2.5 Kontakt til informanter. 34
3.3 Deltagere . 35
3.3.1 Geografi 35
3.3.2 Sprog . 35
3.3.3 Alder . 36
3.3.4 Oversigt over deltagere 36
3.4 Undersøgelsesdesign: Kvalitativ survey 37
3.4.1 Formulering af surveyspørgsmål 38
3.4.2 Surveystruktur 39
3.4.3 Svagheder ved undersøgelsesdesignet 40
3.5 Grounded Theory 42
4.0 Analyse af data: Fire demokratiforestillinger blandt intellektuelle eliter . 45
4.1 Generelle træk ved intellektuelle eliters demokratiforestillinger 46
4.1.1 Forstår intellektuelle eliter demokrati negativt eller positivt? 46
4.1.2 Hvordan forstår intellektuelle eliter demokrati? . 47
4.1.3 Opsummering: Generelle træk ved intellektuelles demokratiforestillinger 48
4.2 Den Agonistiske Demokratiforestilling 48
4.2.1 Post-demokrati og Kapitalistisk oligarki . 49
4.2.2 Repræsentative institutioner . 51
4.2.3 Centraliserede medier 51
4.2.4 En mangfoldighed af holdninger 53
4.2.5 Teoretiske observationer . 54
4.2.6 Opsummering: den Agonistiske Demokratiforestilling 55
4.3 Den Anti-kapitalistiske Demokratiforestilling . 56
4.3.1 Kapitalistisk oligarki og Den globale kapitalisme . 56
4.3.2 Ikke-borgere . 58
4.3.3 Nye demokratiske spilleregler 59
4.3.4 Kosmopolitisme 61
4.3.5 Kampen mod den herskende diskurs . 61
4.3.6 Teoretiske observationer . 63
4.3.7 Opsummering: den Anti-kapitalistiske Demokratiforestilling . 64
4.4 Den Repræsentative Demokratiforestilling 65
4.4.1 Repræsentative institutioner og Liberalt demokrati . 66
4.4.2 Individets ansvar 67
4.4.3 Demokratisk kultur og Demokrati som praksis 68
4.4.4 Internettet som demokratisk platform 70
4.4.5 Teoretiske observationer . 70
4.4.6 Opsummering: Den Repræsentative Demokratiforestilling 71
4.5 Den Kosmopolitiske Demokratiforestilling . 72
4.5.1 Liberalt demokrati og Repræsentative institutioner . 73
4.5.2 Kosmopolitisme 75
4.5.3 Demokrati som ideal og Demokratiet tilpasser sig 76
4.5.4 Teoretiske observationer . 77
4.5.5 Opsummering: Den Kosmopolitiske Demokratimodel 78
5.0 Diskussion af analyse . 79
5.0.1 Intellektuelle forstår demokrati som et positivt begreb 80
5.0.2 Intellektuelle forstår demokrati som et flerdimensionelt begreb . 81
5.0.3 Midler vs. Mål . 81
5.0.4 Autokratier avler demokrater; demokratier avler kritikere . 81
5.0.5 Hvor er de nye ideer? . 82
5.0.6 Globaliseringen: demokratiets største udfordring 83
5.1 Diskussion af data 84
6.0 Konklusion . 85
6.1 Perspektivering 88
6.2 Fremtidige undersøgelser . 89
7.0 Litteraturliste . 90
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde