de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Dagpengereform og beskæftigelse på et segmenteret arbejdsmarked
Item is

Ophav

 Ophav:
Breinbjerg, Kasper Bruun1, Forfatter
Pedersen, Martin1, Forfatter
Ploug, Niels2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Økonomisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7014              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: dagpengereform, arbejdsmarked, arbejdsstyrke, heterogen, dagpenge
 Abstract: In late 2010 it was decided by the Danish Government to reduce the period, whe- re unemployed is eligible for unemployment benefits (dagpenge) from 4 to 2 years. The general effect of this intervention has previously been analyzed both in theoretical and em- pirical frameworks. In basic economic analyzes it is assumed, that all unemployed agents has an equal desire to work and equal opportunity to find work. It is well known, that the Danish labor market consists of agents that differs both in geographical placement, education level and general productivity. Furthermore agents in the labor market differ in their attitude towards working. While the majority of the Danish population think that it is important to work and 75 percent of the population would take a job even though they did not need the money, there still exist a great difference in how much importance a job poses in a person’s life.
In this thesis we wish to analyze how a shortening of the period of unemployment benefits will affect the agents in the labor market with different productivity levels. We look at how the shortening both affects the level of employment and the number of agents on cash benefits (kontanthjælp). This analysis is performed through a search-matching model developed by Torben M. Andersen and Michael Svarer and is based on theory by Pissarides and Dale T. Mortensen. We observe different effects across productivity levels and further discuss other effects which are important when evaluating the unemployment benefit reform.
We move on to analyze several areas of the Danish labor market policy and educa- tional policy, where it is possible to differentiate the policy across different groups in the population. This is done with a focus on economic factors which can affect the agents possibilities and incentive to make their way back into employment. However we also use sociological theory as an input to understand the heterogeneity in society. The possible effects from the economic analyzes is summarized in the end of the thesis. It concludes how it is possible to affect people on the Danish labor market in general and differently across groups based on certain characteristics.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Navn:
Samlet(5).pdf (Hovedtekst)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 4MB
Copyright dato:
2013-12-20
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:59196:1
 Type: Speciale
Alternativ titel: Incitamenter og muligheder i en heterogen arbejdsstyrke
Alternativ titel: Unemployment benefit reform and employment in a segmented labour market
Alternativ titel: Incentives and possibilities in a heterogeneous work force
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2013-11-01
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: 1 English Summary 2
2 Forord og formaliteter 6
3 Indledning 8
4 Motivationen til at arbejde og den sociale arv og miljø 10
4.1 Den sociale arv og miljø 11
4.2 Ikke-økonomiske incitamenter . 14
4.2.1 Holdningen til arbejde . 14
4.2.2 Eksistensen af arbejdsetik . 14
4.2.3 Danskernes holdning til at arbejde 16
4.2.4 Livsformsanalyse 18
4.2.5 Stigmatisering og behov 19
4.3 Delkonklusion 21
5 Statsintervention, efficiens og lighed 21
5.1 Intervention og velfærdsstat 21
5.2 Efficiens og lighed 23
5.3 Delkonklusion 24
6 Teorien bag et dagpengesystem 25
7 Analyse af Dagpengereformen fra 4 til 2 år 27
7.1 Arbejdernes side 27
7.1.1 Søgeadfærd . 30
7.2 Matching 31
7.3 Virksomhederne og jobskabelse 34
7.4 Løndannelsen 35
7.5 Den offentlige sektor 37
8 Modelkommentarer og modelløsning 37
8.1 Model vs. virkelighed 37
8.2 Forskelle i produktivitetsniveauet . 38
8.3 Grundlag for modelløsning . 38
8.4 Teoretisk løsning 39
8.5 Forskelle i produktivitet 40
9 Resultater 41
9.1 Antagelser bag resultater 41
9.2 Gennemgang af resultater . 41
9.2.1 Søgeintensitet 41
9.2.2 Løn . 43
9.2.3 Jobtilbud 43
9.2.4 Beskæftigelse og dagpenge . 44
9.2.5 Kontanthjælp 45
9.3 Offentlig budgetsaldo 46
9.4 Vurdering af effekterne . 47
9.4.1 Modløshedseffekten . 47
9.4.2 Efficiens, lighed og andre effekter . 48
9.5 Delkonklusion 50
10 Anden del 52
11 Deskriptiv ledighed 53
11.1 Ledighedslængde og mistet dagpengeret 54
11.2 Uddannelse, ledighed og konjunkturer . 56
12 Aktiv arbejdsmarkedspolitik 59
12.1 Omfanget af den aktive arbejdsmarkedspolitik 60
12.2 Teori om aktiv arbejdsmarkedspolitik . 62
12.3 Makroøkonomisk effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik 64
12.4 Mikroøkonomiskeeffekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik . 65
12.4.1 Sorterings-, motivations-, fastlånings-, og programeffekter 65
12.4.2 Hurtig i gang 1 . 66
12.4.3 Hurtig i gang 2 . 68
12.4.4 Alle igang og udsatte ledige 69
12.4.5 Effekter af uddannelsesaktivering . 70
12.5 Konjunkturernes betydning i den aktive arbejdsmarkedspolitik . 74
12.6 Delkonklusion 76
13 Konjunkturafhængig dagpengeperiode 77
13.1 Risikoelementer og det optimale dagpengesystem 78
13.2 Optimalt understøttelsessystem 79
13.3 Grunde til ledighed . 80
13.3.1 Mikro- og makroelasticitet . 82
13.4 Empiriske resultater for mikro- og makroelasticiteten 86
13.5 Delkonklusion 86
13.6 Udformning af konjunkturafhængigt differentieret dagpengesystem . 87
13.7 Muligheder for konjunkturafhængigt differentieret dagpengesystem . 90
13.8 Problematikker og delkonklusion 96
14 Arbejdsudbud og omfordelingspolitik 99
14.1 Analyse af arbejdsudbuddet 99
14.2 Arbejdsudbuddet er ikke kun antal timer arbejdet 101
14.3 Dødvægtstabet af skat og overførsler . 101
14.4 Selvfinansieringsgraden . 104
14.5 Optimal omfordelingspolitik 105
14.5.1 Den ekstensive respons og generel model . 107
14.5.2 Den intensive margin 110
14.5.3 Delkonklusion 111
14.6 Beskæftigelsesfradragets påvirkning på arbejdsudbud og efficiens 112
14.6.1 Beskæftigelsesfradraget . 112
14.6.2 Kritik af beskæftigelsesfradraget 113
14.6.3 Positive og negative eksternaliteter af beskæftigelsesfradraget 115
14.6.4 Empiriske fund . 116
14.7 Universalisme og målretning herunder tagging 116
14.7.1 Tagging . 117
14.7.2 Tagging og beskæftigelsesfradraget 120
14.8 Delkonklusion 123
15 Uddannelse 124
15.1 Uddannelsesteorier . 125
15.1.1 Humankapital teorien 126
15.1.2 Signalteorien 126
15.2 Private gevinster og omkostninger ved uddannelse 127
15.3 Uddannelsesvalg for risikoaverse agenter . 129
15.3.1 Kreditrationering 129
15.4 Social baggrunds betydning for uddannelsesvalg (teori) . 130
15.5 Delkonklusion 135
15.6 Samfundsmæssige gevinster ved uddannelse . 136
15.7 Størrelse af de samfundsmæssige gevinster 137
15.8 Delkonklusion 138
15.9 Uddannelse (Empiri) 138
15.10Risikoaversions betydning for uddannelsesvalg 138
15.11Den sociale baggrunds betydning for uddannelse . 140
15.12Delkonklusion 147
16 Konklusion 147
16.1 Aktiv arbejdsmarkedspolitk 149
16.2 Konjunkturafhængigt dagpengesystem 150
16.3 Arbejdsudbud, omfordelingspolitik, herunder beskæftigelsesfradraget 151
16.4 Uddannelse . 152
16.5 Samlet konklusion 153
17 Litteraturliste 154
18 Appendiks 163
18.1 Den samlede søge-matching model . 163
18.2 Værdier af eksogene variable i søge-matching modellen . 164
18.3 Resultater af kørsel af model i MatLab 164
18.4 Aktiveringsregler - Kilde: [borger.dk] . 166
18.5 Udregning af virksomhedernes efterspørgelsesfunktion i [Landais, Michaillat
& Saez 2010] . 167
18.6 Beskæftigelsesfradrag 167
18.7 Reducering i Goldthorpes bevis 168
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde