de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Økonomisk krise i Europa
Item is

Ophav

 Ophav:
Winther-Jensen, Christian1, Forfatter
Csomor, Júlia1, Forfatter
Kobbernagel, Mads Christian Grimmig1, Forfatter
Dagnis Jensen, Mads Christian2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Statens Naturhistoriske Museum, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7049              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: European integration, financial and economic crisis, fiscal policy, financial regulation, industrial policy, Six-pack, Two-pack, Fiscal Compact, ESM, banking union, Europe 2020
 Abstract: The objective of this thesis is to answer the research question: how has the financial crisis affected EU member states in terms of willingness towards furthering European integration in the respective areas of fiscal and industrial policy? Consequently, the aim is to assess whether the financial crisis and the subsequent economic and sovereign debt crises in Europe has made European cooperation stronger or not. The motivation for solving this puzzle is derived from the political reality of the years between 2008 and 2013, in which the present constellation and the future existence of the Eurozone and the European Union have frequently been questioned.
The thesis is examined in two policy fields. Firstly, the domain of fiscal and financial policy, where the member states in accordance with national interests are intuitively expected to opt for common solutions entailing stronger integration. Secondly, industrial policy, where the opposite tendencies can be assumed because of national pressure to save and maintain jobs which leads to a hypothesis of increased protectionist behaviour by member states. These policy fields are scrutinized in the case of three EU member states, all of which represent a different variety of capitalism: Germany, France, and the United Kingdom.
The theoretical base of the thesis is liberal intergovernmentalism. On this basis the EU decision-making is seen as the congregate result of member state interests combined with their ability to further their interests through negotiations on the EU level. The analysis therefore has two steps: the exploration of member state interest development is followed by a study of their relative power in the international arena.
The analysis is built on the method of process tracing, according to which a chain of causal mechanisms are supposed to lead towards a certain outcome. In the analysis these mechanisms are identified and then tested to see whether the causal relationship between them really is observable.
The thesis concludes that the EU seems to have endured the crisis and emerged with renewed strength. Although at the time of the deadline of the paper, summer of 2013, the consequences of the crisis are far from remedied, the analysis shows results partly in line with the preceding expectations insofar as the integration process in the case of financial integration has indeed been strengthened due to the crisis. In the case of industrial integration, on the other hand, there are no signs indicating the opposite despite some early-crisis signs of protectionist measures, as neither a halt of integration nor disintegration is to be observed. Rather, a slight step forward in the integration process can be identified, although it is not confirmed that this small incremental development is directly traceable to the effect of the independent variable: the financial crisis.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Navn:
SPECIALE_FINAL_UDEN(1).pdf (Hovedtekst)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 3MB
Copyright dato:
2013-11-22
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:59135:2
 Type: Speciale
Alternativ titel: Finanskrisen som katalysator for differentieret integration i EU på det finanspolitiske versus det industripolitiske område
Alternativ titel: Economic Crisis in Europe
Alternativ titel: The Financial Crisis as a Catalyst for Differentiated Integration in Fiscal and Industrial Policies
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2013-09-02
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: 1 INDLEDNING 10
1.1 Europa i krise . 11
1.2 Ændrede magtforhold i krisens kølvand 13
1.3 Specialets problemformulering 13
1.4 Kvalificering af problemformuleringens variabler 14
1.5 Hypoteser . 15
1.6 Opsamling og specialets struktur 18
2 TEORI 19
2.1 Introduktion til teori . 20
2.2 Integration som studieobjekt . 20
2.3 Naming the beast . 21
2.4 Nature of the beast . 22
2.5 De to kæmper – en gylden middelvej? . 23
2.6 Institutions matter? 25
2.7 Liberal intergovernmentalisme som analytisk ramme . 27
2.8 Konsekvenser af teorivalg . 28
2.9 Two-level games 30
2.10 National præferencedannelse . 32
2.11 Supranationalisme i en intergovernmentalistisk ramme 34
2.12 EU-institutioner – håndhævelse af de stærkes ret? 35
2.13 Opsamling – teoretisk model . 38
3 METODE . 39
3.1 Komparativt casestudie som metoderamme 40
3.2 Begrundelse for valg af cases og analyseenheder. 42
3.2.1 Finanspoltik og industripolitik som cases 42
3.2.2 Begrundelse for Tyskland, Frankrig og Storbritannien . 42
3.3 Process tracing . 44
3.4 Metodisk begrundelse for teorivalg 47
3.4.1 Udfordringer ved udfyldningsstrategi . 47
3.5 Dataindsamling 48
3.5.1 Informanter . 50
3.5.2 Interview 50
3.5.3 Sekundære kilder 50
3.6 Operationalisering og undersøgelsesdesign 50
3.6.1 Kvalitetssikring . 51
3.6.2 Operationalisering 52
3.6.3 Analysedesign 54
3.6.3.1 Indikatorer for integration eller disintegration på det finanspolitiske område på nationalt niveau 54
3.6.3.1.1 Begrundelse for de økonomisk betingende kvantitative variable – finanspolitik . 56
3.6.3.1.2 Begrundelse for de politisk betingede kvalitative variable – finanspolitik. 57
3.6.3.2 Indikatorer for integration eller disintegration på det industripolitiske område på nationalt niveau . 59
3.6.3.2.1 Begrundelse for de økonomisk betingede kvantitative variable – industripolitik 59
3.6.3.2.2 Begrundelse for de politisk betingede kvalitative variable – industripolitik 61
3.6.3.3 Det internationale niveau . 62
3.6.3.4 Vurdering af operationaliseringen 62
3.6.3.4.1 Vurdering af kilder og undersøgelsesdesign . 63
4 ANALYSE – DEL I 65
4.1 Finanskrisen som samlebetegnelse 66
4.1.1 De amerikanske rødder . 67
4.1.2 Fra finanskrise til gældskrise . 68
4.2 Europa – forenet i finanspolitisk mangfoldighed? . 70
4.2.1 Eurozonen som ’safe haven’ 71
4.2.2 Yderligere politisk union som en forudsætning for en finanspolitisk union . 72
4.2.3 National frem for supranational fiskalpolitik 73
4.3 Finanspolitik – både et finansielt og et fiskalt element 75
4.4 Integration i EU før finanskrisen . 76
4.5 Finanspolitisk styring på EU-niveau – en sag tabt på forhånd? 82
4.6 Økonomiske forhold som determinanter for nationale interesser 85
4.6.1 Økonomisk konvergens som mål for integration 85
4.6.2 Økonomiske forhold som determinerede for regeringers levetid? . 90
4.6.3 Strategisk betydning af den finansielle sektor . 93
4.6.4 Risikoeksponering 97
4.7 Finanspolitik i Tyskland, Frankrig og Storbritannien – mål og midler . 100
4.8 Tyskland – langsigtet holdbarhed frem for kortsigtet brandslukning 100
4.8.1 Tysklands europæiske projekt 101
4.8.2 Den tysk-franske akse 102
4.8.3 Det institutionelle design i Tyskland . 103
4.8.3.1 Økonomisk tilbageholdenhed som en indbygget mekanisme i samfundsmodellen . 104
4.8.3.2 Europas ’F-word’ og debatten om traktatændring 105
4.8.3.3 Princippet om centralbankers uafhængighed . 106
4.8.3.4 Langsigtet planlægning som herskende paradigme . 107
4.8.4 Vurdering af fit/misfit – Tyskland som fod i Europas hose? 108
4.8.5 Blame avoidance – det tyske dilemma i Europa: Debitor eller kreditor? . 110
4.9 Frankrig – stimulus frem for kontraktion 112
4.9.1 I skyggen af Tyskland? 112
4.9.2 Fra ’Merkozy’ til ’Merkollande’ 113
4.9.3 Fokus på vækstinitiativer. 114
4.9.4 Det institutionelle design i Frankrig 117
4.9.4.1 Det præsidentielle system 118
4.9.5 Vurdering af fit/misfit i Frankrig – lempeligere finanspolitik, strammere finansiel regulering . 119
4.9.6 Blame avoidance – pragmatisme frem for ideologiske hensyn 120
4.10 Storbritannien – nationale interesser skinner igennem . 121
4.10.1 Finanssektorens stabilitet har primat over finanspolitisk stabilitet . 121
4.10.2 Forhandlingerne om finanspagten 122
4.10.3 Nye kapitalkrav og en kommende bankunion 124
4.10.4 Det institutionelle design i Storbritannien . 127
4.10.4.1 Westminster-modellens betydning . 129
4.10.5 Vurdering af fit/misfit i Storbritannien – thatcherisme som facilitator og hindring . 130
4.10.6 Blame avoidance – vand på den anti-europæiske mølle 131
5 ANALYSE – DEL II . 134
5.1 Industripolitik – en diffus paraplybetegnelse . 135
5.1.1 Fra bred til snæver begrebsliggørelse 136
5.1.2 Regeringers markedsintervention 138
5.1.3 Vertikal eller horisontal industripolitik – sektorspecifik støtte versus rammevilkår 140
5.1.3.1 Den strategiske tilgang (1) . 140
5.1.3.2 Pro-market-tilgangen (2) 141
5.1.3.3 Lame duck-tilgangen (3) 141
5.1.4 Industripolitik anno 2013 – et miks 141
5.1.5 Europe 2020 143
5.2 Økonomiske forhold som determinanter for nationale interesser 146
5.2.1 Industriproduktion – Tyskland hårdest ramt, men hurtigst tilbage 147
5.2.2 Industrisektorens størrelse – industritunge Tyskland 150
5.2.3 Det indre markeds betydning . 154
5.3 Industripolitik i Tyskland, Frankrig og Storbritannien – mål og midler . 157
5.4 Tyskland – stærk konkurrenceevne 157
5.4.1 Den tyske industris udvikling og baggrund . 157
5.4.2 Tyskland – modstander af en interventionistisk industripolitik? . 158
5.4.3 Det institutionelle design i Tyskland . 160
5.4.3.1 Erhvervslivets syn på tysk industripolitik . 161
5.4.3.2 Den tyske regerings industripolitik 162
5.4.4 Vurdering af fit/misfit – ordoliberalismens holdeplads 164
5.4.5 Blame avoidance – en credit-claiming strategi? 165
5.5 Frankrig – protektionisme og bevarelse af arbejdspladser? . 167
5.5.1 Det franske valg – socialistisk industripolitik? 168
5.5.2 Det institutionelle design i Frankrig 169
5.5.2.1 Erhvervslivets syn på fransk industripolitik . 171
5.5.2.2 Den franske regerings industripolitik 173
5.5.3 Vurdering af fit/misfit – vanskeligheder ved at leve op til europæiske krav . 173
5.5.4 Blame avoidance – eneste udvej for strukturelle reformer . 174
5.6 Storbritannien – det indre markeds skytsengel 176
5.6.1 Frygten for protektionisme 176
5.6.2 Mere nationalistisk industripolitik? . 178
5.6.3 Det institutionelle design i Storbritannien . 179
5.6.3.1 Erhvervslivets syn på britisk industripolitik . 181
5.6.3.2 Den britiske regerings industripolitik 182
5.6.4 Vurdering af fit/misfit – præference for et ’tilted playing field’?. 182
5.6.5 Blame avoidance – indre marked-optimisme eller EU-skepticisme 183
6 ANALYSE – DEL III . 185
6.1 Vurdering af Tyskland, Storbritannien og Frankrigs forhandlingspositioner 187
6.2 Finanspolitik 188
6.2.1 Budgetpolitik . 189
6.2.1.1 Budgetpolitiske tiltag på EU-niveau – output 189
6.2.1.2 Underliggende samfundsmæssige faktorer . 190
6.2.2 Regulering af de finansielle markeder . 191
6.2.2.1 Finansiel regulering på EU-niveau – output 191
6.2.2.2 Underliggende samfundsmæssige faktorer . 192
6.2.3 Blame avoidance på det finanspolitiske område . 193
6.3 Integration på det finanspolitiske område i EU . 195
6.3.1 Horisontal integration på det finanspolitiske område . 195
6.3.2 Vertikal integration på det finanspolitiske område. 196
6.3.2.1 Fællesskabsmetoden og intergovernmental integration . 197
6.3.2.2 Six-pack . 198
6.3.2.3 Two-pack 199
6.3.2.4 Finanspagten 200
6.3.2.5 ESM . 201
6.3.2.6 Det fælles banktilsyn . 202
6.3.3 Tyskland – forhandlingsmagt på det finanspolitiske område . 203
6.3.4 Frankrig – forhandlingsmagt på det finanspolitiske område 205
6.3.5 Storbritannien – forhandlingsmagt på det finanspolitiske område . 207
6.4 Industripolitik 208
6.4.1 Industripolitik og integration . 209
6.4.1.1 Underliggende samfundsmæssige faktorer . 210
6.4.1.2 Blame avoidance på det industripolitiske område . 212
6.5 Integration på det industripolitiske område i EU 213
6.5.1 Horisontal integration på det industripolitiske område . 213
6.5.2 Vertikal integration på det industripolitiske område 214
6.5.3 Traktatmæssigt udgangspunkt for integration på det industripolitiske område 215
6.5.4 Tyskland – forhandlingsmagt på det industripolitiske område 215
6.5.5 Frankrig – forhandlingsmagt på det industripolitiske område . 216
6.5.6 Storbritannien – forhandlingsmagt på det industripolitiske område. 217
6.5.7 Kritik af konklusionerne inden for industripolitikken . 218
6.6 Vurdering af hypoteserne . 219
6.6.1 Vurdering af den finanspolitiske hypotese (H1) . 219
6.6.2 Vurdering af den industripolitiske hypotese (H2) 221
7 KONKLUSION 224
7.1 Konklusion – finanskrisen har gjort EU stærkere 225
7.2 Perspektivering 227
8 REFERENCER . 230
8.1 Akademisk litteratur . 231
8.2 Empiriske kilder . 244
8.2.1 Rapporter mv. . 244
8.2.2 Nyhedsartikler, pressemeddelelser mv. 246
8.2.3 Officielle dokumenter . 257
8.2.4 Taler 265
9 BILAG . 266
9.1 Bilag A – liste over informanter 267
9.2 Bilag B – interviewguides 268
9.2.1 Interviewguide til finanspolitik 268
9.2.2 Interviewguide til industripolitik 271
9.2.3 Interviewguide – engelsk udgave . 273
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde