de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Strategien for Danmarks udviklingssamarbejde på dagsordenen
Item is

Ophav

 Ophav:
Kromann-Andersen, Emilie1, Forfatter
Rostbøll, Christian F. 2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7003              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: udviklingssamarbejde, udviklingspolitik, politisk beslutningsproces, John W. Kingdon
 Abstract: In the spring of 2012, a new strategy for Denmark’s development cooperation was launched. The previous strategy had only been in force for two years. Denmark got its first strategy for development cooperation in 1994 and since then only two new strategies have been launched each of which lasted for 10 years. This reflects how the Danish development policy historically has been characterized by stability and continuity. Thus, the resent change of strategy after only two years reflects a break with tradition. Against this background, the purpose of this Master’s thesis is to investigate how the rapid change of the strategy can be explained. In order to answer the research question a qualitative single-case-study has been conducted. An empirical analysis based on qualitative interviews and documents has been carried out analysing the policy process leading to the formulation of the new strategy.
As a framework for explanation, John W. Kingdon’s theory on national agenda setting has been applied. Kingdon identifies three separate processes; a stream of problems, a policy stream and a political stream. Under the right conditions these streams converge to create a policy window that allows an issue to move onto the decision agenda. Policy entrepreneurs have the function of coupling the separate streams, which gives them the opportunity to enact their proposals. Kingdon’s theory can explain how the change of Danish government in October 2011 reflects a shift in the political stream which gave rise to an open policy window. The analysis shows how the minister for development cooperation can be described as a policy entrepreneur taking advantage of the open policy window to move the formulation of a new strategy onto the decision agenda. Formulating the strategy was not a response to an identification of a new specific problem. The policy entrepreneur promoted an idea from the policy stream that was already known in the policy community consisting of the Danish NGO’s. The study finds that a reason why it was politically possible to formulate a new strategy is that the specific priorities in the new strategy are not radically different from the ones in the previous strategy. Thus, the analysis shows that political disagreement with the previous strategy was not the primary cause for formulating the new strategy. The formulation of a new strategy is explained as a demonstration of the new government’s dissatisfaction with the previous government’s reduction in the budget on the Danish development assistance and as an expression of a political statement.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 2MB
Copyright dato:
2013-06-04
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:47270:1
 Type: Speciale
Alternativ titel: Analyse af den politiske beslutningsproces i forbindelse med formuleringen af en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde i foråret 2012
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2013-04-02
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning . 4
1.1. Specialets undersøgelsesfelt og problemformulering 4
1.2. Placering i forskningen 7
1.3. Karakteristika ved det udviklingspolitiske område . 9
1.4. Geografisk og tidsmæssig afgrænsning . 10
1.5. Specialets opbygning . 11
Kapitel 2. Metodiske overvejelser 12
2.1. Anvendelse af teori 12
2.2. Kvalitativ forskning – hvad kan forklares? . 14
2.3. Specialets forskningsdesign 15
2.4. Strategier for at imødekomme kritik af forskningsdesign . 16
2.5. Kvalitative semi-strukturerede interviews . 18
2.6. Sekundære datakilder 20
2.7. Analysestrategi 22
Kapitel 3. Teori 24
3.1. Politiske beslutningsprocesser . 24
3.1.1. Den ’sorte boks’ der blev åbnet . 25
3.1.2. Strømme, politikfællesskab og ’punkteret ligevægt’ 26
3.1.3. Skraldespandsmodellen . 29
3.1.4. Opgør med den rationelle beslutningstagning . 30
3.1.5. Den begrænsede udgave af rationalitet og ideer om inkrementalisme 32
3.1.6. Institutionel inspiration . 34
3.2. Operationalisering af John W. Kingdons teori 35
3.2.1. Problemstrømmen . 36
3.2.2. Policy-strømmen . 38
3.2.3. Den politiske strøm . 39
3.2.4. Policy-entreprenør . 40
3.2.5. Policy-vindue 41
Kapitel 4. Analyse 42
4.1. Konteksten for det danske udviklingssamarbejde . 42
4.2. Problemidentifikation 45
4.2.1. Har der været feedback på 2010-strategien? . 45
4.2.2. Fravær af nyopståede problemer . 46
4.2.3. Budgettet som forklaringsfaktor 48
4.3. 2010-strategien som udtryk for kursskifte . 49
4.4. Hvad er det nye i ’Retten til et bedre liv’? . 51
4.4.1. ’Intet nyt under solen’ . 53
4.5. Policy-strøm og politikfællesskab . 54
4.5.1. En menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling som policy-ide . 55
4.5.2. Fælles interesse for udviklingssamarbejde 56
4.5.3 Dominerende ide i politikfællesskabet . 58
4.5.4 Udviklingsminister med NGO baggrund . 59
4.5.5. En veludviklet policy-ide 61
4.6. Skiftet i den politiske strøm . 62
4.6.1. Ny udviklingsminister som policy-entreprenør . 62
4.7. Det ’politiske spil’ . 65
4.7.1. Politisk opbakning til den nye strategi 66
4.7.2. Strategien som ’politisk rar pakke’ 67
4.8. Budgettet har stor forklaringskraft 70
4.8.1. Større uenighed om budget end om indhold . 70
4.8.2. Spørgsmålet om 1 % af BNI . 71
4.8.3. Accept af den nye strategi men ikke accept af 1 % af BNI . 73
4.9. Den nationale stemning . 74
4.10. Policy-vindue. 75
Kapitel 5. Diskussion af analysens resultater 77
5.1. Hvor nyt er det nye? 78
5.2. Strategi versus praksis . 79
5.3. Sammenblanding af kvalitativ og kvantitativ diskussion 81
5.4. Politisk profilering . 82
Kapitel 6. Konklusion 83
7. Litteraturliste . 85
Figur- og bilagsoversigt
Figur 1: Oversigt over analysestrategi
Figur 2: Model over John W. Kingdons teori
Figur 3: Model over John W. Kingdons teori applikeret på specialets case
Bilag 1: Interviewpersoner
Bilag 2: Spørgeguide til interviewpersoner fra Udenrigsministeriet
Bilag 3: Spørgeguide til interviewpersoner fra NGO’er og forskningsmiljø
Bilag 4: Kodeliste med resultater af kodning af de fem kvalitative interviews
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde