de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Fattigdom i Europa
Item is

Ophav

 Ophav:
Stevnsborg, Morten1, Forfatter
Høgh, Esben1, Forfatter
Bhatti, Yosef2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7003              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: fattigdom, lykke, statistik, multidimensionel fattigdom
 Abstract: The recent upsurge of poverty discussions in many European countries calls for the development of poverty measures that can be used to inform political decision. In this paper we develop a new measure of poverty by establishing a close link between poverty and its adverse consequences on subjective well-being, thereby linking poverty to its actual consequences for human beings. Contrary to recent trends in multidimensional poverty research, we argue that poverty should be understood as economic deprivation, though economic deprivation is a much wider concept than what is usually included in unidimensionel poverty analysis. We propose that poverty should be conceptualised as a lack of ‘capital’, meaning primarily inadequate income, but also a lack in other poverty dimensions such as leisure time, education and risk at work.
To overcome the major challenge of how to incorporate multiple dimensions into a single poverty measure, we suggest that the dimensions should be weighted according to their effect on subjective well-being. Income, being the most important poverty dimension, exhibits a curvilinear correlation with subjective well-being, which suggests that a suitably income poverty thresholds should be located the in range of 40 – 60 % of the median income. However, taking all four poverty dimensions into account reveals that a restricted focus on income wrongly excludes a substantial amount of lowly educated people with only little leisure time and high risk-at-work from being categorised as poor. We thus suggest that poverty measures abandon income as the sole parameter of poverty and include other dimensions that can reasonable be interpreted as pertaining to the sphere of economic deprivation, such as leisure time, education and risk at work.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Navn:
PRINT3.pdf (Hovedtekst)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 3MB
Copyright dato:
2013-03-20
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:44798:1
 Type: Speciale
Alternativ titel: En teoretisk og statistisk udvikling af et nyt fattigdomsmål
Alternativ titel: Poverty in Europe
Alternativ titel: A Theoretical and Statistical Development of a new Poverty Measure
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2012-08-29
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning 7
1.1 Projektets grundidé og problemformulering . 10
1.2 Afgrænsning . 12
1.3 Opgavens disposition 12
2.0 Litteraturreview . 14
2.1 Introduktion . 14
2.1 Fattigdomsforskningen: Uni- og multidimensionel fattigdom . 14
2.1.1 Fattigdom som unidimensionelt fænomen 16
2.1.2 Fattigdom som multidimensionelt fænomen 28
2.1.3 Opsummering 34
2.2 Lykkeforskningen 36
2.2.1 Hvad er lykke? . 37
2.2.2 Penge og lykke? . 38
2.2.3 Lykke som metodisk redskab 42
2.3 Opsummering på litteraturreview . 44
3.0 Kritik af litteraturen 45
3.1 Underteoretiseret fattigdomsbegreb . 46
3.1.1 Unidimensionel fattigdomsforståelse . 46
3.1.2 Multidimensionel fattigdomsforståelse 49
3.2 Manglende empirisk forankring 52
3.3 Upræcis specificering af behov 54
3.4 Kriterier for et godt fattigdomsbegreb . 58
4.0 En ny tilgang 60
4.1 Definition af fattigdom . 60
4.1.1 Kapitalbegrebet . 61
4.2 Basale behov 67
4.3 Opsummering 69
5.0 Metode 71
5.1 Metodisk design . 71
5.2 Datagrundlag og data modellering 72
5.3 Datamodellering: Håndtering af kontekst . 73
5.4 Modelspecifikation 75
5.6 Forudsætningstests 77
5.7 Operationalisering . 78
5.7.1 Afhængige variable 78
5.7.2 Uafhængige variable 90
5.7.3 Kontrolvariable 101
5.7.4 Potentielle kontrolvariable . 104
5.8 Opsummering . 106
6.0 Analyse . 107
6.1 Analysens forløb . 107
6.2 Trin 1: Udvælgelse af variable . 108
6.3 Trin 2: Funktionelle former og interaktioner . 119
6.3.1 Test af Merz og Rathjens resultater og metode 120
6.3.2 Funktionelle former 127
6.3.3 Interaktioner 129
6.3.4 Endelig model 131
6.4 Trin 3: Fattigdomsgrænse 134
6.4.1 Kapital . 138
6.4.2 De arbejdsløse . 142
6.4.3 Hvem ligger på fattigdomsgrænsen? 144
6.4.4 Sammenligning med OECD 145
7. Konklusion . 152
7.1 Opsummering og vores bidrag . 152
7.2 Vejen frem . 155
8.0 Litteraturliste 157
Appendiks
Appendiks 1: Liste over lande . 170
Appendiks 2: Statistik over risiko for arbejdsskade . 171
Appendiks 3: Tabel over alle variable – detaljeret 173
Appendiks 4: Ækvivalensskalaer . 176
Appendiks 5: Trin 1 modeller . 178
Appendiks 6: Den alternative fritidsvariabel . 181
Appendiks 7: CES-Funktionen . 183
Appendiks 8: Udvælgelse af funktionelle former . 185
Appendiks 9: Interaktioner 188
Appendiks 10: Endelig modeller . 191
Appendiks 11: Outliers 193
Appendiks 12: Multikollinaritet 196
Appendiks 13: Do-file 197
Liste over figurer
Figur 1: S-kurven . 20
Figur 2: Intersection- og union approach 31
Figur 3: Typer af substitutionsforhold . 33
Figur 4: Hierarkiske behov 41
Figur 5: Tre faser . 68
Figur 6: Den fjerde fase 68
Figur 7: Kapital og lykke 72
Figur 8: Multilevel . 74
Figur 9: Livstilfredshed og sindstilstand 84
Figur 10: CES-funktion i 3D . 121
Figur 11: CES-funktion i 2D . 122
Figur 12: Indkomst og livstilfredshed 135
Figur 13: Inddragelse af kapital . 141
Figur 14: Inddragelse af folk uden for arbejde . 143
Figur 15: Sammenligning med OECD's mål 147

Liste over tabeller
Tabel 1: Opsummering af fattigdomslitteraturen . 35
Tabel 2: BIC-værdiernes betydning 76
Tabel 3: Svarfordeling for lykke- og livstilfredsheds variablene 89
Tabel 4: Eksempler på ækvivalensskalaer 91
Tabel 5: Test af ækvivalensskalaer 92
Tabel 6: Kategorier for uddannelsevariablen 95
Tabel 7: Typer af beskæftigelse . 99
Tabel 8: Deskriptiv statistik over alle variable 106
Tabel 9: Absolut eller relativ? - I arbejde . 109
Tabel 10: Absolut eller relativ? - Ikke i arbejde 109
Tabel 11: Den alternative fritidsvariabel 115
Tabel 12: CES-funktionen - I arbejde 125
Tabel 13: Udvælgelse af funktionelle former - I arbejde . 128
Tabel 14: Udvælgelse af funktionelle former - Ikke i arbejde. 129
Tabel 15: Interaktioner - I arbejde 130
Tabel 16: Interaktioner - Ikke i arbejde . 131
Tabel 17: Endelige modeller 132
Tabel 18: Værdier for 1. og 99. percentil - I arbejde 140
Tabel 19: Værdier for 1. og 99. percentil - I arbejde 142
Tabel 20: Eksempler på personer på fattigdomsgrænsen . 144
Tabel 21: Forskelle mellem fattige og ikke-fattige 145
Tabel 22: Sandsynlighed for at falde i laveste kategorier . 145
Tabel 23: Sammenligning af vores mål med OECD's - 40 % af medianen . 148
Tabel 24: Sammenligning af vores mål med OECD's - 50 % af medianen . 148
Tabel 25: Sammenligning af vores mål med OECD's - 60 % af medianen . 149
Tabel 26: Sammenlig af scores på en relevante variable 149
Tabel 27: Sammenligning af andel i de laveste kategorier . 151
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde