de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Tibetanske klostre i eksil
Item is

Ophav

 Ophav:
Bangsbo, Ellen1, Forfatter
Valentin, Karen2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Institut for Antropologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7008              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: Tibet, Nepal, munke og nonner i buddhistiske klostre, monastisk og sekulær uddannelse, kostskoler, bilingualisme, migration, minoritetsgrupper, kulturel interaktion og netværk, global buddhisme
 Abstract: Dette specialestudie undersøger en kombineret buddhistisk og sekulær uddannelse for munke og nonner samt den nuværende tendens i valg af skole til deres børn blandt tibetanske flygtninge i Kathmandu samt den nepalesiske etnisk tibetanske befolkning bosat i nordlige Himalaya regioner i Nepal.
Gennem de sidste årtier har man i Kathmandu området kunnet iagttage tilblivelsen af mange nye tibetansk buddhistiske klostre. I det moderne urbane samfund har global og lokal indflydelse medvirket til et øget behov for skoling og uddannelse. Blandt eksiltibetanere bosat i Nepal er dette behov tydeliggjort ved et tibetansk buddhistisk kloster, her kaldt for Tashi klosteret. Tashi klosteret er beliggende i Boudhanath, en forstad til Kathmandu. I et forsøg på at give klosterets munke og nonner en fyldestgørende skoleuddannelse, har Tashi klosteret allerede i 1987 etableret sin egen sekulære skole, hvor munke og nonner sammen med lægbørn af begge køn kan gå i skole. Nepal er et af de fattigste lande i Asien (med 220 US$ GNP). Fattigdom og begrænset adgang til skole i de afsidesliggende nordlige Himalaya områder har betydet, at nogle nepalesisk tibetansk etniske forældre har valgt at anvende en almindelig kendt pragmatisk strategi i at benytte de buddhistiske klostre som uddannelsessted og/eller pasning til deres børn. Det er derfor ikke overraskende, at hovedparten af munkene i de tibetanske klostre ikke er tibetanske flygtninge, men er nepalesisk etnisk tibetanske folk fra de nordlige Himalaya regioner i Nepal.
Jeg vil indledende reflektere over, på hvilken måde interaktionen mellem lokalbefolkningen og klosteret er til gensidig nytte, eftersom eksiltibetanske forældre generelt foretrækker at indskrive deres børn i tibetanske sekulære skoler, fordi en monastisk uddannelse ikke længere anses som attraktiv og uden fremtidsperspektiv. Jeg vil derefter reflektere over på hvilken måde formel skoling, ifølge lokal opfattelse, bibringer til at være en platform, hvor der undervises i tibetansk sprog, en færdighed der anses for at være vigtig til bevarelse af kulturel identitet. Ved at undersøge indvirkning og konsekvens af, at munke og nonner tilbydes sekulær skolegang, håber jeg at bidrage med et kritisk perspektiv omkring, at de tibetansk buddhistiske klostre i eksil formår at tilpasse og imødekomme tidssvarende behov i moderne bysamfund. Uddannelsesaspekter praktiseret ved dette kloster kan derved relateres til ’lokal agency’, samt på hvilken måde global fokus og støtte til uddannelse påvirker mindre lokalsamfund. Jeg skal argumentere for, at en kombineret monastisk og sekulær udannelse af munke og nonner er en effektiv metode til at bevare og endda udvide den tibetansk buddhistiske tradition blandt eksiltibetanere.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 2MB
Copyright dato:
2012-08-01
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:31635:1
 Type: Speciale
Alternativ titel: en undersøgelse omkring betydningen af monastisk og sekulær uddannelse for munke i Boudhanath, belyst udfra en lokal og global konteks
Alternativ titel: Tibetan Monasteries in Exile
Alternativ titel: A research on the significance of monastic and secular schooling of monks in Boudhanath, Nepal, as seen from a local and global context
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2001-01-02
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING .5
1.1 TIBETANERE I EKSIL.6
1.2 PROBLEMFORMULERING OG HYPOTESE .8
1.3 TEORETISK OG ANALYTISK RAMME 9
1.4 MIN POSITION I FELTARBEJDET . 11
1.5 FELTARBEJDET 11
1.6 METODER . 13
1.6.1 På Mangal skolen og Tashi klosteret . 13
1.6.2 I Kathmandu området . 15
1.7 KAPITELOVERSIGT . 15
2. BOUDHANATH, ET BUDDHISTISK OMRÅDE – I NATIONALSTATEN NEPAL . 17
2.1 BETYDNINGEN AF STUPA 17
2.2 BOUDHANATH STUPA 18
2.3 BOUDHANATH . 19
2.4 NEPAL. 20
2.4.1 Den nationalstatslige kontekst . 22
2.4.2 En multietnisk befolkning 23
2.4.3 Newari, tamang og sherpa folk . 25
2.4.4 Intern mobilitet og ekstern migration 26
3. TASHI KLOSTERET – DETS MUNKE OG NONNER 29
3.1 TASHI KLOSTERET . 29
3.1.1 Drupkhang og Shedra i Namo Buddha 30
3.2 REKRUTTERING AF MUNKE 31
3.3 MUNKE OG FRAFALD . 32
3.4 NONNER 34
3.4.1 Tara Abbey nonnekloster 35
3.4.2 Nonner i skole . 36
3.5 DELKONKLUSION 37
4. BUDDHISME OG OPSAMLING AF FORTJENESTE 39
4.1 BUDDHISMEN I NEPAL . 39
4.2 TIBETANSK BUDDHISME 41
4.2.1 Opsamling af ‟fortjeneste og visdom‟ 42
4.2.2 Rinpoche: spirituel og verdslig leder af klosteret 43
4.2.3 Tibetansk buddhisme i praksis: Mani Drupchen ceremonien . 45
4.3 KONKLUDERENDE BEMÆRKNINGER . 48
5. UDDANNELSESMULIGHEDER I NEPAL 49
5.1 SEKULÆR OG MONASTISK UDDANNELSE . 49
5.2 DET NEPALESISKE SKOLESYSTEM . 51
5.2.1 Offentlige og private skoler . 53
5.2.2 Tibetanske skoler i Nepal 54
5.3 DEN MONASTISKE UDDANNELSE 55
5.3.1 Central Institute of Higher Tibetan Studies (CIHTS) . 56
5.3.2 Tre års tilbagetrækning . 56
5.3.3 Udenadslære for munke og lægbørn 58
5.3.4 Den monastiske indlæring ved debat . 60
5.4 BRUGEN AF DE FORSKELLIGE UDDANNELSESSYSTEMER 61
5.4.1 Tibetansk opfattelse af traditionel og moderne uddannelse . 62
5.5 DELKONKLUSION 63
6. MANGAL SKOLEN OG TASHI KLOSTERETS FUNKTION OG BETYDNING I LOKAL KONTEKST 65
6.1 MANGAL SKOLEN 65
6.1.1 Skole, lærer og elevforhold . 67
6.1.2 ‟Skolemunke‟ og lægelever 68
6.1.3 Lægeleverne som aktører 69
6.2 MANGAL SKOLEN OG TASHI KLOSTERET SOM FELT FOR KULTUREL PRODUKTION . 71
6.2.1 ‟Skolemunkenes‟ hverdag 72
6.2.2 Kostskoleelevernes hverdag 72
6.2.3 Kostskoleelever og deres familier 73
6.2.4 At lære engelsk 74
6.3 FORESTILLINGER OM EN (UD)DANNET PERSON 76
6.4 DELKONKLUSION 79
7. TIBETANSK BUDDHISME SET I ET GLOBALT PERSPEKTIV . 80
7.1 DET GLOBALE NETVÆRK 80
7.2 EN GLOBAL INTERAKTION 82
7.3 UDDANNELSE 85
7.4 TIBETANSKE VERDENSBORGERE? . 87
7.5 TIBETANSK BUDDHISME OG TIBETANSK KULTUR . 89
8. KONKLUSION 91
APPENDIKS 94
A: DAGSKEMA FOR MANGAL SKOLEN OG TASHI KLOSTERET 94
B: ELEVANTAL PÅ MANGAL SKOLEN OG MUNKENES SKOLEGANG . 95
C: ALDER OG REGIONALT TILHØRSFORHOLD FOR MUNKE . 95
D: ORDLISTE. 96
E: FOTO 98
F: KORT 99
LITTERATURLISTE
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde