de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Sådan opnås rabatordninger i EU's budget
Item is

Ophav

 Ophav:
Henningsen, Niels Kristian1, Forfatter
Thyrring, Andres Peter1, Forfatter
Nedergaard, Peter 2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7003              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: EU, Budget, Budgetforhandlinger, rabatordninger
 Abstract: The nastiest arguments in the European Union, as in any family, are the ones about money. “Communautaire” sentiment soon evaporates when prime ministers start to haggle over the budget. Heads of state- and government have made strong political commitments to invest in Europe’s future in order to transform its economy into the most competitive knowledge based economy in the world. Yet, since 1988 the broad structure of both the revenue and expenditure sides of the budget has remained largely unchanged. This is due to a basic dilemma of EU finances. Collectively, the EU member states want a budget that seeks to achieve the above
mentioned policy objectives. Individually, the EU member states mainly care about the difference between how much they put in and receive back from the budget also know as the net contribution. This thesis examines one of the clearest symptoms of the dilemma: the rebates in the EU’s budget. Against this backdrop, the thesis has two objectives. First, it examines how the five member states currently holding rebates (the UK, Germany, the Netherlands, Sweden and Austria) managed to obtain them. Second, it presents a policyanalysis of Denmark’s possibilities of obtaining a rebate in the next multi-annual financial framework for 2014- 2020.
The analysis is a qualitative case study based on face-to-face interviews with high-ranking government officials from the ministries of Finance and Foreign Affairs in London, Stockholm, The Hague, Berlin, Vienna and Copenhagen. Also, a former Commissioner for DG Budget and a member of his cabinet were interviewed. Initially, the thesis will outline the events leading to the UK’s rebate at Fontainebleau in 1984 following an indepth analysis of the negotiations on the multi-annual financial framework in Agenda 2000 and Financial Perspectives 2007-2013. The analysis of Agenda 2000 concludes that coalition building and a combination of rigid and flexible negotiation tactics were key success factors for Germany, the Netherlands, Sweden and Austria to negotiate a rebate. The analysis of Financial Perspectives 2007-2013 concludes that the active use of veto by the UK, Sweden and the Netherlands combined with the Netherlands’ rigid demands for rebate of 1 billion Euros paved the way for additional rebates. Also, it argues that the UK used its Presidency to control the “salami-slicing” of its rebate. The policy-analysis of Denmark’s possibilities of obtaining a rebate are assessed as good. This is mainly because Denmark has articulated an ultimate demand for a rebate and is in a favorable position to build a coalition with likeminded member states. Finally, it is argued that there is no “one size fits all” recipe to obtain a rebate in the EU’s budget, although three common denominators were identified: i) the case for a rebate is essentially as political as it is technical ii) issuelinkage and coalition building are keys to success iii) the negotiation strategy should combine rigid and flexible negotiation tactics.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Navn:
Bilag 1-3.pdf (Bilag)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 2MB
Copyright dato:
2012-07-02
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 3MB
Copyright dato:
2012-07-02
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:31387:4
 Type: Speciale
Alternativ titel: fuld tilfredshed eller pengene tilbage
Alternativ titel: How to obtain a rebate in the EU budget
Alternativ titel: Full satisfaction or refund
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2012-05-09
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: Abstract . 3
Oversigt for displays, figurer, tabeller og forkortelser 7
Kapitel 1 Indledning, problemformulering og disposition 12
1.1 Indledning . 13
1.2 Problemformulering 15
1.3 Disposition . 16
Kapitel 2 EU’s budget og rabatordningerne heri . 17
2.1 Den flerårige finansielle ramme for EU’s budget 18
2.1.1 Fra voksende udgifter til reel stabilisering . 20
2.1.2 Nettobidragydere og nettobidragmodtagere . 21
2.1.3 Tiltagende reformresistens 22
2.2 Rabatordningerne – reduktioner i bidrag til EU’s egne indtægter 22
2.2.1 I krydsfeltet mellem teknik og politik 24
Kapitel 3 Litteraturoverblik . 26
3.1 Litteraturoverblik i tre dele 27
3.1.1 Generelle undersøgelser af EU's budget og forhandlingerne herom 28
3.1.2 Undersøgelser af konkrete forhandlingsforløb . 30
3.1.3 Undersøgelser af rabatordninger 32
3.2 Opsummering af litteraturoverblik . 33
Kapitel 4 Forskningsdesign – teori, metode og data . 35
4.1 Den teoretiske ramme - valg, præsentation og operationalisering 37
4.1.1 Begrundelse for teorivalg . 37
4.1.2 Historisk Institutionalisme – den overliggende prisme . 38
4.1.3 Liberal Intergovernmentalisme – det konkrete analyseværktøj 40
4.1.4 Operationalisering af den teoretiske ramme 45
4.1.4.1 Dür og Mateo’s typologi for forhandlingsstrategier 46
4.1.5 Teorikritik og afgrænsninger . 50
4.1.5.1 Teorikritik af Liberal Intergovernmentalisme . 50
4.1.5.2 Afgrænsninger fra Kommissionen og Europa-Parlamentet . 51
4.2 Metode – casevalg, process tracing og observerbare implikationer . 52
4.2.1 Analysestrategiens to spor . 52
4.2.2 Det videnskabsteoretiske udgangspunkt 53
4.2.3 Casevalg 54
4.2.4 Process Tracing – formål, kausalprocesser og observerbare implikationer 56
4.2.4.1 Kausalprocesser - find de observerbare implikationer 56
4.2.5 Kausalprocessens mekanismer og observerbare implikationer 58
4.2.5.1 Mekanisme 1 - Eksplicit krav fra Niveau 1 om rabatordning 59
4.2.5.2 Mekanisme 2 - Overbevis Niveau 2 om den ”fair case” . 60
4.2.5.3 Mekanisme 3 - Tag hårde forhandlingsstrategier i brug på Niveau 2 . 60
4.3 Data – empiri, interviewpersoner, displays samt kildekritik 60
4.3.1 Den primære empiri – interviews . 60
4.3.1.1 Udvælgelse af interviewpersoner - Snowball sampling og institutionel hukommelse 61
4.3.1.2 Personlige interviews - London, Stockholm, Haag, Berlin, Wien og København 64
4.3.1.3 Interviewproces 65
4.3.1.4 Anvendelse af displays . 66
4.3.2 Den sekundære empiri – nyhedskilder, Kommissionens budgetrapporter mm. . 66
4.3.3 Kildekritisk diskussion af den primære og sekundære empiri 67
4.3.3.1 Interviewpersonernes professionalisme og efterrationaliseringer . 67
4.3.3.2 Repræsentativitet 67
4.3.4 Reliabilitet og validitet 68
Kapitel 5 Un peu d’histoire 69
5.1 Slaget ved Fontainebleau: UK fik sin rabat . 70
5.1.1 Baggrund for UK’s ønske om en rabatordning 70
5.1.2 Genforhandling af UK’s tiltrædelsesvilkår . 70
5.2 Stien med rabatter . 73
Kapitel 6 Analyse af rabatordningerne i Agenda 2000 . 74
6.1 Resumé af forhandlingerne 75
6.1.1 Processen: Fra Madrid til Berlin . 75
6.1.2 Substansen: Reel stabilisering af udgifterne, udvidelsen og rabatterne . 76
6.2 Nettoposition tilsagde rabatordning . 79
6.2.1 Fontainebleau-princippet om budgetbyrden i forhold til relative velstand 80
6.2.2 Nettopositioner for Nederlandene, Tyskland Sverige, Østrig og UK . 81
6.3 Niveau 1 fremkom med eksplicit krav om rabatordning . 84
6.3.1 National præferencedannelse i Nederlandene – 1,3 mia. Gylden 85
6.3.2 National præferencedannelse i Tyskland – kassemesterens checkhæfte blev lukket 86
6.3.3 National præferencedannelse i Sverige – fra midlertidig kompensation til permanent rabat 89
6.3.4 National præferencedannelse i Østrig – den pragmatiske tilgang 92
6.3.5 National præferencedannelse i UK – forsvaret af en hævdvundet ret 93
6.3.6 Sammenfatning . 95
6.4 Niveau 2 skulle overbevises om, at rabatkravet var en ”fair case” . 96
6.4.1 Koalitionen: Tæt koordination og strømlinede budskaber . 97
6.4.2 Den ”fair case”: Argumentets fire led . 99
6.4.3 Sammenkoblingen: Udgiftssidens indhold og omfang samt UK’s rabat som løftestand . 100
6.4.3.1 Reel stabilisering af udgifterne samt reformen af den fælles landbrugspolitik 101
6.4.3.2 UK’s rabat som løftestang 103
6.4.4 Kravet: En europapolitisk løsning på et indenrigspolitisk problem 105
6.4.5 UK: rabatten var ikke til forhandling . 106
6.4.6 Sammenfatning . 107
6.5 Der blev taget rigide forhandlingsstrategier i brug på Niveau 2 . 108
6.5.1 Den kombinerede tilgang: Rigide krav men fleksible løsninger . 108
6.5.1.1 Den rigide forhandlingsstrategi: Rabatten var en rød linje . 109
6.5.1.2 Den fleksible forhandlingsstrategi: Så længe katten kunne fange mus . 110
6.5.2 Rabatgruppens forhandlingsposition . 112
6.5.2.1 Rabatgruppens indflydelsespotentiale: Politiske magt og økonomiske styrke . 112
6.5.2.2 Rabatgruppens relative interesse i en aftale: BATNA . 113
6.5.2.3 Rabatgruppens EU-skeptiske parlamenter og befolkninger . 116
6.5.3 UK’s position vis-a-vis rabatgruppen . 117
6.5.4 Sammenfatning . 118
6.6 Opnåelse af en rabatordning . 119
6.6.1 Den politiske løsning 120
6.6.2 Den tekniske løsning 122
6.6.3 Sammenfatning . 123
6.7 Sammenfatning – forhandlingerne om rabatordninger i Agenda 2000 . 124
Kapitel 7 Analyse af rabatordningerne i Finansielle Perspektiver 2007-2013 . 128
7.1 Resume af forhandlingerne 129
7.1.1 Processen . 129
7.1.2 Substansen . 131
7.2 Nettopositionen tilsagde en rabatordning . 135
7.3 Niveau 1 fremkom med et eksplicit krav om en rabatordning . 137
7.3.1 National præferencedannelse i Nederlandene - ønsket om en gang for alle at gøre op med nettopositionen . 138
7.3.2 National præferencedannelse i Tyskland – det franske benchmark 139
7.3.3 National præferencedannelse i Sverige – den pragmatiske tilgang . 141
7.3.4 National præferencedannelse i Østrig 142
7.3.5 National præferencedannelse i UK – britisk rabat under beskydning . 143
7.3.6 Sammenfatning af den nationale præferencedannelse . 146
Sådan opnås rabatordninger i EU’s budget af N.K.F Henningsen og A.P Thyrring, Institut for Statskundskab (KU)
7.4 Niveau 2 skal overbevises om en "fair case" 147
7.4.1 Koalitioners rolle i forhandlingen 147
7.4.1.1 Nederlandene kørte fra spids . 148
7.4.1.2 Tyskland orienterede sig imod Frankrig 149
7.4.1.3 Hvordan Sverige og Østrig forholdte sig til ikke at være i en koalition . 150
7.4.2 Argumentet for en rabatordning 150
7.4.3 Sammenkobling af emner i forhandlingen . 151
7.4.3.1 Stabilisering af udgiftsniveauet og reform af landbrugs- og strukturfondspolitikken 152
7.4.3.2 UK’s rabat som løftestang 155
7.4.3.3 Et nationalt problem som måtte løses på europæisk niveau 156
7.4.3.4 24 imod 1 strategien – UK under pres for at ændre rabatordningen 158
7.4.4 Sammenfatning . 160
7.5 Der blev taget rigide forhandlingsstrategier i brug i slutspillet 161
7.5.1 Brugen af rigide forhandlingsstrategier 162
7.5.2 Brugen af fleksible forhandlingsstrategier 163
7.5.3 Rabatgruppens forhandlingsposition . 164
7.5.3.1 Rabatgruppens indflydelsespotentiale: Politisk magt og økonomisk styrke 164
7.5.3.2 Rabatgruppens BATNA 166
7.5.3.3 Rabatgruppens EU-skeptiske parlamenter og befolkninger . 168
7.5.4 UK’s forhandlingsposition set i forhold til rabatgruppen . 169
7.5.5 Sammenfatning . 170
7.6 Opnåelsen af rabatordning 171
7.6.1 Den politiske løsning 171
7.6.2 Den tekniske løsning 174
7.6.3 Sammenfatning . 175
7.7 Sammenfatning – forhandlingerne om rabatordninger i Finansielle Perspektiver 2007-2013 . 176
Kapitel 8 Policyanalyse af Danmarks muligheder for at opnå en rabat . 179
8.1 Policyanalyse af Danmarks muligheder for at opnå en rabat 180
8.1.1 Danmarks hidtidige prioriteter . 180
8.1.2 Kursskiftet - Danmark kræver en rabat 183
8.1.3 Policyanalyse – den tekniske case, den poliske case og forhandlingspositionen . 184
8.1.3.1 Den tekniske case: Danmarks nettoposition tilsiger rabatordning 184
8.1.3.2 Den politiske case: Indenrigspolitisk problem og rigidt principkrav 185
8.1.3.3 Sammenkoblingen af emner og mulige koalitioner . 186
8.1.4 Sammenfattende vurdering af Danmarks chancer for en rabat . 188
Kapitel 9 Refleksion over egne forskningsresultater . 191
9.1 Refleksion over egne forskningsresultater . 192
9.1.1 Kausal inferens mellem nettopositioner og opnåelsen af en rabatordning 192
9.1.2 Teoretiske refleksioner . 193
9.1.3 Implikationer for budgetforhandlingerne og samarbejdet i EU generelt 193
Konklusion . 196
Litteraturliste . 199
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde