de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Fra Luxembourg til Lissabon
Item is

Ophav

 Ophav:
Brink, Asbjørn1, Forfatter
Grøn, Caroline 2, Vejleder
Tilknytninger:
1Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7003              
2Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: EU, budget, budgetprocedure, økonomi, Pollack, rational choice institutionalisme, Europa-Parlamentet, principal, agent, indflydelse, EUs institutioner
 Abstract: This thesis examines the development of the EU budgetary procedure from the first permanent budgetary procedure was established in the Luxembourg/Brussels Treaties in 1970/75 to the adoption of the Lisbon Treaty in 2009. The theoretical foundation is the rational choice institutionalism, primarily represented by Pollack (2003), Tallberg (2008) and Lindner (2008). Empirically the thesis draws upon interview data with a number of people working within the EU budgetary procedure realm, document studies and various reviews of the composition of the EU budget.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 2MB
Copyright dato:
2012-06-20
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:31213:2
 Type: Speciale
Alternativ titel: Udviklingen i EUs budgetprocedure fra 1970 til 2011
Alternativ titel: From Luxembourg to Lisbon
Alternativ titel: The development of the EU budgetary procedure from 1970 to 2011
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2012-01-02
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse
Figuroversigt . 6
1.0 indledning.7
1.1 specialedesign. 9
1.2 eu budgettets relevans . 10
1.3 eu's budget fra 1970 til post‐lissabontraktaten. 12
2.0 principalagent
Teori i eu kontekst . 15
2.1 valg af teori . 15
2.2 kritik af teorien . 16
2.3 teorianvendelse . 17
2.3.1 teorikapitlets struktur18
2.3.1.1 første stadie – uddelegering af magt19
2.3.1.2 andet stadie – divergerende præferencer19
2.3.1.3 tredje stadie – dagsordensættende magt 20
2.4 institutionel tilgang og præferenceantagelser 20
2.4.1 medlemsstaternes præferencer .21
2.4.2 parlamentets præferencer.22
2.4.3 kommissionens præferencer.23
2.4.4 opsummering: aktørernes præferencer24
2.5 hvorfor medlemsstater uddelegerer magt til kommissionen og parlamentet 24
2.5.1 traditionel principalagent
2.5.2 første stadie: årsager til uddelegering af beføjelser.24
2.5.2.1 modificeret principal‐agent tilgang på budgetområdet .26
2.5.3 andet stadie: når en agent agerer modstridende med principalens præferencer26
2.5.3.1 mekanismer til at kontrollere agenterne27
2.5.3.1.1 ex post overvågningsmekanismer .28
2.5.3.1.2 omkostninger forbundet med sanktionsregimer30
2.5.3.1.3 agenternes grad af autonomi og parlamentet som en outliner.31
2.5.4 tredje stadie: dagsordensættende magt32
2.5.4.1 formel dagsordensættende magt 32
2.5.4.2 uformel dagsordensættende magt 33
2.5.4.2.1 supranationale agenters uformelle dagsordensættende magt34
2.6 opsummering: uddelegering af beføjelser, kontrolmekanismer og
Dagsordensættende magt . 34
2.7 teoretiske forventninger til empiriske fund . 35
3.0 metode 38
3.1 forskningsdesign 38
3.2 metodologisk tilgang . 40
3.2.1 kausalforbindelser 43
3.3 empiri. 44
3.3.1 dokumentstudier.46
3.3.2 interviews .46
3.3.2.1 metodiske overvejelser i forbindelse med interviews 47
3.3.2.2 efterbehandling og kodning af data 47
4.0 første stadie: deponering af budgetbeføjelser hos parlamentet og
Kommissionen. 48
4.1 deponering af budgetbeføjelser i eu's første permanente budgetsystem 1970‐1988. 48
4.1.1 kommissionens oprindelige forslag til eu's budgetprocedure.48
4.1.1.2 det oprindelige forslag som en afspejling af aktørernes præferencer.50
4.1.1.2 intern splittelse i rådet .51
4.1.1.3 modtagelsen i rådet52
4.1.1.4 rådets forslag til en budgetprocedure.53
4.1.2 opsummering: uddelegerede budgetbeføjelser i eu's første permanente budgetsystem.55
4.2 deponering af budgetbeføjelser under de flerårige finansielle rammer 1988‐
Lissabon . 57
4.2.1 tre store ændringer.57
4.2.2 delors pakkerne.58
4.2.2.1 betydningen af introduktionen af flerårige finansielle rammer.58
4.2.2.2 tilbagetrækning af budgetbeføjelser .59
4.2.2.3 eu budgettets voksende størrelse og udvidede lovgivningsmæssige beføjelser.59
4.2.3 opsummering: uddelegerede budgetbeføjelser under de flerårige finansielle rammer 1988lissabon
4.3 deponering af budgetbeføjelser med lissabontraktaten. 62
4.3.1 ændringer med lissabontraktaten .62
4.3.1.1 traktatfæstelse af de flerårige finansielle rammer.62
4.3.1.2 den nye årlige budgetprocedure og ophævelsen af distinktionen mellem obligatoriske og
Ikke‐obligatoriske udgifter .63
4.3.2 begrænsninger der følger af eu's indtægtsforordning 64
4.3.3 vindere og tabere ved den nye budgetprocedure under lissabon64
4.3.4 opsummering: delegerede budgetbeføjelser med lissabontraktaten66
4.4 delkonklusion: deponering af budgetbeføjelser . 67
5
5.0 andet stadie: divergerende præferencer mellem principaler og
Agenter 70
5.1 kontrolmekanismer i eu's første budgetsystem 1970‐1988 . 70
5.1.1 overvågningsmekanismer .70
5.1.2 administrative mekanismer72
5.1.2 kontrolmekanismer og intergovernmentale elementer i parlamentets budgetbeføjelser .75
5.1.3 supranational indflydelse på budgettet 19751988 76
5.1.4 hvor opnåede agenterne konkret indflydelse?.76
5.1.5 kontrolmekanismer under luxembourgog
Bruxellestraktaterne .80
5.2 divergerende præferencer under de finansielle perspektiver 1988‐
Lissabontraktaten 80
5.2.1 overvågnings og administrative mekanismer80
5.2.2 agenternes autonomi.81
5.2.3 hvorfor parlamentet accepterede de finansielle perspektiver 82
5.2.3.1 institutionel fred og øgede udgiftslofter .82
5.2.3.2 mindre fokus på budgettet fra parlamentets side.83
5.2.3.3 institutionelle indrømmelser til parlamentet.83
5.2.3.4 uformelle trialog‐ og forligsmøder84
5.3 divergerende præferencer under lissabontraktaten. 86
5.4 delkonklusion: divergerende præferencer i eu's budgetprocedure. 88
6.0 tredje stadie: dagsordensættende magt 90
6.1 dagsordensættende magt 1970‐1988 . 90
6.1.1 anvendelse af dagsordensættende magt 19701988
90
6.2 dagsordensættende magt 1988‐lissabon 92
6.3 dagsordensættende magt under lissabontraktaten . 93
6.3.1 udviklingen i den dagsordensættende magt og beslutningsproceduren.95
6.4 delkonklusion: dagsordensættende magt i eu's budgetprocedure . 96
7.0 diskussion: eu's budgetprocedure som en neofunktionalistisk
Udvikling eller som en intergovernmental proces? 97
7.1 den intergovernmentalistiske forklaring på eu's udvikling 97
7.2 den neo‐funktionalistiske forklaring på eu's udvikling 99
7.2.1 udvikling af huller i medlemsstaternes kontrol over eu institutionerne og
Politikkerne.99
7.2.2 hvorfor hullerne er svære at lukke for medlemsstaterne 101
6
7.3 kan udviklingen i eu's budgetprocedure bedst forstås som en neo‐funktionalistisk
Udvikling eller som en intergovernmentalistisk proces? 102
8.0 konklusion.104
Litteraturliste.107
Bilag.117


 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde