de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Det frivillige potentiale - velfærdsstatens redningskrans?
Item is

Ophav

 Ophav:
Hald, Astrid1, Forfatter
Reiter Thorsen, Liv1, Forfatter
Jensen, Henrik2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7003              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: Frivillige foreninger, frivillighed, social kapital, principal-agent, velfærdsstat, velfærdsydelser, frivillighedspolitik
 Abstract: The combination of the economic crisis and increasing public expenditures has strained the sustainability of the welfare state, which has brought into public awareness the potential for using volunteer associations as a means to deliver public services. Therefore, this thesis investigates whether, and under what conditions, volunteer associations may be brought progressively into the production of welfare services, and what this change might entail for the democratic nature of the welfare state.
In order to answer these questions, the thesis breaks the investigation down to three parts. The first part is a quantitative analysis of social capital and of participation in volunteer associations in Denmark. This part establishes that there is a high level of social capital in Denmark, which means that there is a significant potential for increasing the input of volunteer participation in the production of welfare services.
The second part of the thesis employs qualitative methods within a framework of social capital and principal-agent theory. Through interviews with four key agents, the possibilities for and the barriers against increasing the voluntary production of welfare services is examined. The conclusion is that the voluntary production of welfare services functions best when it is a supplement to, and produced in close coordination with, public authorities. The collaboration between volunteer associations and the state does not, however, seem to damage the production of social capital by the volunteer associations in this study.
Finally, the thesis examines the democratic advantages and disadvantages to an increased involvement of volunteer work in the production of public services. The greatest democratic advantage is that the citizenry gains a greater say over the content and supply of welfare services. This also, however, entails a democratic disadvantage, because different parts of the citizenry may end up participating to different degrees in the production of services, which may end up providing different segments of the populace with different levels of service.
Despite the risk of increased inequality, however, the thesis concludes that the citizenry’s increased democratic participation, the augmented production of social capital, and the potential savings to the state budget offer so significant benefits that suitable volunteer associations may profitably participate more broadly in the production of welfare services.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Navn:
Det Frivillige Potentiale.pdf (Hovedtekst)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 2MB
Copyright dato:
2012-06-14
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:31172:2
 Type: Speciale
Alternativ titel: en analyse og diskussion af frivillige foreningers potentiale for øget tilvejebringelse af velfærdsydelser
Alternativ titel: The volunteering potential - the lifesaver of the welfare state?
Alternativ titel: an analysis and discussion of voluntary associations' potential for increased provision of welfare services
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2012-03-30
 Sider: -
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Indledning 1
1.1 PROBLEMSTILLING 2
1.1.1 Specialets tredelte besvarelse af problemstillingen 2
1.2 CIVILSAMFUNDET – VELFÆRDSSTATENS VUGGE 4
1.2.1 Den politiske begejstring for inddragelse af civilsamfundet . 5
1.3 SPECIALETS TEORIVALG 6
1.3.1 Teorien om social kapital . 6
1.3.2 Principal-agent teorien . 7
1.3.3 Det associative demokrati 9
1.4 AFGRÆNSNING . 9
1.5 BEGREBSAFKLARING 11
1.5.1 Civilsamfund . 11
1.5.2 Det offentlige . 11
1.5.3 Frivilligsektoren 12
1.5.4 Frivillige foreninger 12
1.5.5 Frivilligt arbejde . 12
1.5.6 Tilvejebringelse af velfærdsydelser . 12
1.6 SPECIALETS STRUKTUR . 13
SPECIALEDEL 1: HVORDAN TEGNER DEN SOCIALE KAPITAL OG FORENINGSDELTAGELSE SIG? 15
Kapitel 2: Social kapital teori 16
2.1 FORSKNINGSFELTER INDEN FOR SOCIAL KAPITAL . 16
2.2 DEFINITIONER OG DANNELSE AF SOCIAL KAPITAL 17
2.2.1 Pierre Bourdieu. 17
2.2.2 James Coleman 18
2.2.3 Robert Putnam . 23
2.3 KAPITALELEMENTERNE VED SOCIAL KAPITAL 32
2.4 TILLID . 33
2.5 KAUSALITEN I DANNELSEN AF SOCIAL KAPITAL 34
2.6 SPECIALETS DEFINITION AF SOCIAL KAPITAL 36
Kapitel 3: Multimetodisk undersøgelsesdesign I: Kvantitativ metode38
3.1 MULTIMETODEUNDERSØGELSESDESIGN . 38
3.2 DET KVANTITATIVE DATAGRUNDLAG OG –BEARBEJDNINGEN AF DETTE 42
3.2.1 Operationalisering og valg af variable 42
3.2.2 Datagrundlag: Den danske værdiundersøgelse 2008 . 44
3.2.3 Anvendte statistiske metoder . 45
3.3 DEN KVANTITATIVE METODISKE KVALITET 47
ANALYSEDEL 1: POTENTIALET I DANSK SOCIAL KAPITAL 49
Kapitel 4: Kortlægning af den danske sociale kapital .49
4.1 DANSKERNE ER YDERST AKTIVE I FORENINGSLIVET . 49
4.2 DE TILLIDSFULDE DANSKERE 52
4.2.1 Det danske niveau af generel tillid 52
4.2.2 Det danske niveau af institutionel tillid . 53
4.2.3 Reciprocitet blandt danskerne 54
4.3 DANSKERNES DELTAGELSE I MEDBORGERLIGE AKTIVITETER . 55
4.4 ANALYSEKONKLUSION 56
SPECIALEDEL 2: HVILKE MULIGHEDER OG BARRIERER ER DER FOR ØGET FRIVILLIG TILVEJEBRINGELSE AF VELFÆRDSYDELSER? . 57
Kapitel 5: Styringsrelationer: Principal-agent- og social kapital teori .58
5.1 PRINCIPAL-AGENT TEORI – DET RATIONELLE STYRINGSPARADIGME . 59
5.1.1 Udfordringer ved kontraktindgåelse . 60
5.1.2 Kritik af principal-agent teorien 62
5.2 SOCIAL KAPITAL TEORI – INSTITUTIONER REGULERER ADFÆRD . 63
5.2.1 Foreningerne som fora for dannelse af social kapital . 67
Kapitel 6: Multimetodisk undersøgelsesdesign II: Kvalitativ metode .69
6.1 UDVÆLGELSE AF INFORMANTER . 69
6.1.1 To foreningsrepræsentanter: Nørrebro Taekwondo Klub og Ungdommens Røde Kors 70
6.1.2 Det statslige perspektiv: Center for frivilligt socialt arbejde . 72
6.1.3 Det kommunale perspektiv: Københavns kommune, Integration og Fritid . 72
6.2 INTERVIEWGUIDES, KODNING OG DATADISPLAY 73
6.3 DEN KVALITATIVE METODISKE KVALITET 74
ANALYSEDEL 2 – frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser 77
Kapitel 7: Styringsrammen for de frivillige foreninger .79
7.1 DE NATIONALE POLITISKE STRATEGIER 80
7.1.1 De kommunale rammer: Kunsten at være ildpuster og ikke ildslukker . 82
7.1.2 Kommunale frivilligpolitikker – strategier for frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser 83
7.1.3 Kommunale frivilligråd – forum for kommunalpolitisk dagsordenssættelse 85
7.2 DEN ØKONOMISKE RAMME . 87
7.2.1 Private midler: Foreningerne står selv for de fleste indtægter 88
7.2.2 Offentlige og politisk tildelte midler til frivillige sociale foreninger 90
7.2.3 Foreningernes ønske om længevarende driftsbevillinger . 94
7.3 DELKONKLUSION 97
Kapitel 8: Frivilligt-kommunalt samarbejde .98
8.1 DET GODE PARTNERSKAB 98
8.1.1 Dialog og ligeværd . 101
8.1.2 Bevarelse af foreningernes egenart 102
8.1.3 Konsolideret basisdrift i foreningerne . 103
8.1.4 Klar rollefordeling og incitament til efterlevelse . 105
8.2 DELKONKLUSION 107
Kapitel 9: Velfærdsydelser de frivillige kan tilvejebringe . 108
9.1 DE LOVBESTEMTE OG ULOVBESTEMTE OPGAVER. 108
9.2 MERVÆRDIEN I DEN FRIVILLIGE INDSATS . 110
9.2.1 Nødvendighedskriteriet som motivationsfaktor . 111
9.2.2 Tidlig indsats, personlige relationer og innovativ tilgang . 112
9.3 GRÆNSER FOR DE FRIVILLIGE FORENINGERS VELFÆRDSLØSNING. 113
9.3.1 Evner skal matche opgavens omfang og karakter 113
9.3.2 Nye aktiviteter afføder krav om flere ressourcer 114
9.4 DELKONKLUSION 116
Kapitel 10: Foreningernes interne forandringer . 118
10.1 BUREAUKRATISERING AF FRIVILLIGSEKTOREN . 118
10.1.1 Tilvejebringelsen af velfærdsydelser medfører professionalisering 119
10.1.2 Ungdommens Røde Kors: en strategisk velfærdspartner 120
10.1.3 Nørrebro Taekwondo Klub: projektorganisering og innovation 123
10.2 DEN SOCIALE KAPITAL INTERNT I DE FRIVILLIGE FORENINGER . 126
10.2.1 Skaber et højt tillidsniveau mere aktive medborgere eller omvendt? . 126
10.2.2 Foreningerne værner om interne sociale relationer 128
10.2.3 Formelle institutioner garanterer dannelsen af social kapital 130
10.3 DELKONKLUSION 132
Kapitel 11: Analysekonklusion 134
11.1 DEN POLITISKE OG ØKONOMISKE RAMME FOR DE FRIVILLIGE FORENINGERS VIRKE . 134
11.2 KOMMUNALE SAMARBEJDER . 134
11.3 VELFÆRDSYDELSER DE FRIVILLIGE KAN TILVEJEBRINGE 135
11.4 DE FRIVILLIGE FORENINGER . 135
DET FRIVILLIGE POTENTIALE
SPECIALEDEL 3 – HVILKE DEMOKRATISKE FORDELE OG ULEMPER VIL INDFØRELSEN AF EN ASSOCIATIV DEMOKRATIMODEL MEDFØRE? 137
Kapitel 12: Den associative demokratimodel . 138
Kapitel 13: Aktivt medborgerskab . 141
13.1 FORPLIGTET TIL AT YDE SIT TIL SAMFUNDET . 141
13.2 VELFÆRDSSLAVERI ELLER SAMFUNDSPLIGT? 142
13.3 RET TIL OFFENTLIGT FINANSIEREDE SMØGER OG HUNDEMAD? 143
13.4 ROBUSTE OFFENTLIGE INSTITUTIONER OG EN OMFATTENDE FRIVILLIGSEKTOR . 144
13.5 DELKONKLUSION 146
Kapitel 14: Høj kvalitet og frivillighed – uforenelige størrelser? . 147
14.1 HVORDAN UNDGÅR MAN AT KVÆLE DET FRIVILLIGE ENGAGEMENT? . 147
14.2 SIKRING AF PROFESSIONALISME . 148
14.3 DEN OPLEVEDE KVALITET HOS BORGERNE . 149
14.4 HVEM HAR ANSVARET FOR DE FRIVILLIGT PRODUCEREDE YDELSER? 151
14.5 DELKONKLUSION 152
Kapitel 15: Det associative demokrati – lige for alle? . 153
15.1 BORGERINDDRAGELSE SOM DEMOKRATISK GEVINST 153
15.2 SKABER DET ASSOCIATIVE DEMOKRATI MERE ULIGHED I DELTAGELSEN? . 154
15.3 ØGER DET ASSOCIATIVE DEMOKRATI DEN MATERIELLE ULIGHED? . 156
15.4 LIGE DELTAGELSE I DAGENS DANMARK? . 157
15.5 UNDERMINERING AF DE EKSISTERENDE DEMOKRATISKE INSTITUTIONER . 159
15.6 DELKONKLUSION 160
Kapitel 16: Vilje til associativ transformation? . 161
16.1 TØR FOLKETINGSPOLITIKERNE AT SÆTTE HANDLING BAG ORDENE? . 161
16.2 SVINGER PENDULET VÆK FRA UNIVERSALISMEN? 162
16.3 TOP-DOWN DANNELSE AF GENEREL TILLID . 164
16.4 MIDDELKLASSENS OPBAKNING TIL VELFÆRDSSTATEN . 165
16.5 DELKONKLUSION 166
Kapitel 17: Konklusion på diskussionen . 167
17.1 AKTIVT MEDBORGERSKAB . 167
17.2 KVALITET OG FRIVILLIGHED . 167
17.3 LIGHED . 167
17.4 VILJE TIL ASSOCIATIV TRANSFORMATION . 167
Kapitel 18: Samlet konklusion 169
18.1 BESVARELSE AF SPECIALETS PROBLEMSTILLING . 169
18.2 SPECIALETS BIDRAG OG FIRE HOVEDFUND . 170
18.3 VEJEN FREM FOR DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND 171
Litteraturliste 173
Figuroversigt
FIGUR 1: DEN FRIVILLIGE SEKTOR. 10
FIGUR 2: SPECIALETS STRUKTUR 14
FIGUR 3: KAUSALITETEN I COLEMANS OPFATTELSE AF SOCIAL KAPITAL 20
FIGUR 4: LUKKEDE OG ÅBNE SOCIALE NETVÆRK. . 21
FIGUR 5: KAUSALITETEN I PUTNAMS FORSTÅELSE AF SOCIAL KAPITAL. . 25
FIGUR 6: MEDBORGERLIGE FORENINGERS DANNELSE AF TILLID . 26
FIGUR 7: DEN BROBYGGENDE SOCIALE KAPITAL. 29
FIGUR 8: DEN AFGRÆNSENDE SOCIALE KAPITAL. 30
FIGUR 9: DANNELSE AF SOCIAL KAPITAL - TOP DOWN ELLER BOTTOM-UP. 34
FIGUR 10: PARAMETRENE I SPECIALETS DEFINITION AF SOCIAL KAPITAL. 37
FIGUR 11: SPECIALETS MULTIMETODEDESIGN . 40
FIGUR 12: STYRINGSRAMMEN FOR DE FRIVILLIGE FORENINGER. 58
FIGUR 13: PRINCIPALENS EX-ANTE OG POST-ANTE KONTROLMULIGHEDER. . 61
FIGUR 14: UDVÆLGELSE AF INFORMANTER. . 70
FIGUR 15: STYRINGSRAMMEN FOR DE FRIVILLIGE FORENINGER. 77
FIGUR 16: INDHOL DET I STYRINGSRELATIONEN . 79
FIGUR 17: FINANSIERINGSMULIGHEDER FOR DE FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER . 87
FIGUR 18: UNGDOMMENS RØDE KORS ORGANISATIONSDIAGRAM 122
FIGUR 19: NØRREBRO TAEKWONDO KLUBS ORGANISATIONSDIAGRAM . 123
FIGUR 20: INTERNE EVALUERINGSKONCEPTER OG DANNELSEN AF SOCIAL KAPITAL I FORENINGERNE 129
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde