de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Oral versus subcutaneous administration of a GLP-1 receptor agonist in mice
Item is

Ophav

 Ophav:
Lauritsen, Louise F. S.1, Forfatter
Kornerup Hansen, Axel1, Vejleder
Bock, Troels1, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Biovidenskabelige Fakultet, København, Danmark
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: -
 Abstract: Type 2 diabetes is one of the fastest growing lifestyle diseases. Glucagon-like peptide 1 (GLP-1), is a gut-hormone that plays an important role in the glucose homeostasis. As GLP-1 has been shown to lower blood glucose, in a glucose dependent manner, and thereby minimizing the risk of hypoglycaemia, the pharmacological industry have shown great interest in developing GLP-1 analogs and receptor agonists into marketable drugs. This thesis focus on the possibility of administering a GLP-1 receptor agonist (GLP-1RA) orally, to further investigate the pharmacodynamic and pharmacokinetic profile of the compound under study, and to explain some puzzling results obtained in the thesis “Peroral versus subkutan dosering af en GLP-1 receptor agonist i mus” by Janne Schjoldager.Four experiments were performed, two pharmacokinetic (PK) studies using the same dosing regimen as earlier (8000 nmol/kg p.o. and 10 nmol/kg s.c. and i.v.) to investigate the plasma exposure levels, bioavailability and half-life of the GLP-1RA. The main aim was to rule in, or out, the possibility of contamination in the earlier experiment. The two pharmacodynamic (PD) experiments performed were one dose-response study after subcutaneous dosing (at 1, 5 and 10 nmol/kg), and another to investigate the effects on blood glucose levels, of returning the feed to the animals in a study-design otherwise similar to the one used previously to see if it was possible to further characterize the compound under study.The PK studies showed that the apparent half-life of this GLP-1RA was just short of 30 minutes after both i.v. and s.c. administration, and that the bioavailability in one strain of mice (CBA) was 100%, but less in the db/db mice. The PD study 1 showed that the s.c. dosing regimen chosen earlier might have been set too high, as no difference was observed in the effects between the groups. The PD study 2 showed that there still was an effect of orally administered GLP-1RA, but that the effect was not as similar to the s.c group as demonstrated in earlier studies.It was concluded that the plasma exposure values observed in the earlier experiment, and the apparent half-life of 7 seconds were caused by contamination. And it was furthermore confirmed that it is possible to achieve comparable results after oral and subcutaneous administration of a GLP-1 receptor agonist, but the mechanisms behind the observed results were not discovered.
 Abstract: Type 2 diabetes er en af de hurtigst voksende livsstil-sygdomme. Glukagon-like peptide 1 (GLP-1), er et tarmhormon der spiller en vigtig rolle i blodsukker balancen. Da GLP-1 nedregulerer blod glukose via en glukoseafhængig mekanisme, hvorved risikoen for hypoglykæmi minimeres, er lægemiddelindustrien interesseret i at udvikle GLP-1 deriverede lægemidler mod forhøjet blodsukker. Dette speciale fokuserer på muligheden for at indgive en GLP-1 receptor agonist (GLP-1RA) oralt, og videre undersøge de farmakokinetiske og farmakodynamiske egenskaber ved den ved det valgte stof. Og at komme en forklaring på nogle forvirrende resultater der fremkom af forsøg beskrevet i Janne Schjoldager’s speciale “Peroral versus subkutan dosering af en GLP-1 receptor agonist i mus”.Fire forsøg blev udført, to farmakokinetiske forsøg med samme dosis regime som tidligere (8000 nmol/kg p.o. og 10 nmol/kg s.c. samt i.v.) for at undersøge plasma eksposure niveauer, biotilgængelighed og halveringstid af GLP-1RA. Hovedformålet var at be- eller afkræfte muligheden for at tidligere resultater var fremkommet pga. kontaminering. Af de to farmakodynamiske forsøg var det første et dosis respons forsøg efter s.c. indgivelse af GLP-1RA (1, 5 og 10 nmol/kg), og det andet et forsøg i samme design som tidligere, for at se om der var effekt af at give dyrene foderet tilbage under forsøgsperioden.PK forsøgene viste at den tilsyneladende halveringstid for denne GLP-1RA var lige knapt 30 minutter efter både i.v. og s.c. indgift, samt at biotilgængeligheden i CBA musene var omkring 100%, dog noget mindre i db/db musene. PD forsøg 1 viste at det fastsatte dosis niveau nok var lagt for højt, da et ikke var mulig at skille grupperne ad på effekten på blood glucose niveau. PD forsøg 2 viste at der var effekt efter oral dosering af GLP-1RA, men at denne ikke var lige stor når dyrene fik adgang til foder efterfølgende, som da de blev fastet hele forsøget igennem.Det blev konkluderet at de plasma eksposure resultater, og den tilsyneladende halveringstid på 7 sekunder) opnået i tidligere forsøg skyldtes kontaminering. Ydermere blev det bekræftet at det er mulig at opnå sammenlignelige effekter efter oral og subkutan dosering af denne GLP-1RA, men mekanismerne herfor blev dog ikke nærmere forklaret.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Navn:
Louise_F._S._Lauritsen.pdf (Hovedtekst)
Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 476KB
Copyright dato:
-
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:12490:1
 Type: Speciale
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: English - eng
 Datoer: 2008
 Sider: 40 pages
 Publiceringsinfo: København, Danmark : Institut for Veterinær Patobiologi
 Indholdsfortegnelse: -
 Note: Veterinary Medicine, Veterinærmedicin
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde