de.mpg.escidoc.pubman.appbase.FacesBean

Post

 
 Vis
  Blandt ligninger, ledninger og ligesindede
Item is

Ophav

 Ophav:
Bach, Anna Sofie1, Forfatter
Rømer Christensen, Hilda2, Vejleder
Tilknytninger:
1Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7001              
2Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark, diskurs:7013              
skjul Ophav
Vis Ophav

Indhold

Ukontrollerede emneord: -
 Abstract: I skrivende stund sidder tusindvis af unge og sveder over at skulle træffe et valg om,hvilken videregående uddannelse de skal søge ind på. Det er en stor beslutning, som
får betydning for, hvordan deres liv vil forme sig i fremtiden. Omkring 10 % af disse unge vil søge ind på en ingeniøruddannelse, men formentlig vil kun omkring 25 % af
disse ansøgere være kvinder (jf. optagelsestal for 2010. Den Koordinerede Tilmelding 2010). Prognoser spår, at Danmark i løbet af de næste 10‐15 år vil mangle op imod 20.000 ingeniører (Ingeniørforeningen 2009a). Der er derfor stor bevågenhed på at få flere unge til at søge ind på ingeniøruddannelserne – og gerne flere kvinder, for her ses ”et marked” for nye ingeniørstuderende. Problemet er bare, at unge danske kvinder tilsyneladende ikke er så interesserede i ingeniørvidenskab. Selvom kvinderne er strømmet ind på de videregående uddannelser de sidste 20 år, så halter de teknisk‐naturvidenskabelige uddannelser stadig bagefter med hensyn til andelen af kvindelige studerende. Kvinder vælger i højere grad humanistiske, sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser end
naturvidenskabelige og tekniske (Henningsen & Højgaard 2002a: 27). De to første kvindelige ingeniører blev uddannet allerede i 1897 (DTU’s hjemmeside1) – 22 år efter kvinder fik adgang til universiteterne (Rosenbeck 1990: 57), så der har været kvinder indenfor de tekniske fag, selvom der ikke var mange. Udviklingen er dog gået så langsomt, at det er nærliggende at mene, at der stadig er et eller andet på spil i kvinders forhold til ingeniørvidenskaben.
Der er derfor også ligestillingspolitisk bevågenhed omkring de unges uddannelsesvalg, for her i ’ligestillingsdanmark’ er der tilsyneladende stadig meget fastlåste og stereotype forestillinger om, hvor kvinder og mænd hører til både i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Denne problemstilling handler ikke kun om kvinder og naturvidenskab, for der er for eksempel også problemer med at
få mænd til at vælge pædagog‐ og sygeplejerskeuddannelser. Det er årsagen til, at der er meget politisk fokus på at nedbryde fordomme og kønsforståelser for at få unge til at bruge ”hele uddannelsespaletten”(Ligestillingsafdelingen 2010;
Ligestillingsafdelingen 2011).
En ting er dog uddannelsesstatistikker og politiske strategier, noget andet er de forestillinger, forventninger og drømme, som virkelige unge kvinder tumler med i
forhold til valg af uddannelse. I diskussionen af problemstillingen er der ofte fokus på de kvinder, som fravælger de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. For at få et nuanceret billede af fravalget, mener jeg imidlertid, at vi også bør vide mere om tilvalget. Jeg retter derfor i denne undersøgelse lyset mod nogle af de kvinder, der faktisk har valgt at begynde på en teknisk‐naturvidenskabelig uddannelse. Gennem interview med kvindelige studerende fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
tilstræber jeg at komme bag om statistikkerne og udforske, hvordan kvindelige ingeniørstuderende faktisk træffer deres uddannelsesvalg. De har statistisk set truffet et utraditionelt valg ved at bevæge sig ind i en verden, der i høj grad har været forbeholdt mænd, og som stadig kan hævdes at være behæftet med betydning, der ’mærker’ området som maskulint. Men oplever disse kvinder selv, at de har truffet et utraditionelt valg? Jeg ønsker gennem de kvindelige studerendes fortællinger at undersøge, hvordan deres valg af en ingeniøruddannelse væver sig sammen med de samfundsmæssige forestillinger om den ”korrekte” sammenhæng
mellem køn og uddannelsesretning. Med en kønsteoretisk tilgang til studiet af uddannelsesvalg håber jeg at kunne åbne op for nye perspektiver på sammenhængen mellem køn og uddannelse.
Undersøgelsens overordnede forskningsspørgsmål lyder som følger:
• Hvad motiverer kvinder til at læse en ingeniøruddannelse på DTU?
• Hvordan spiller kønsforståelser ind på kvindernes studievalgspraksis og deres muligheder for etablering af sociale identiteter?
• Kan man tale om, at kvindelige ingeniørstuderende træffer et utraditionelt studievalg?
Med dette speciale stræber jeg dermed ikke efter at belyse valget af en ingeniøruddannelse som sådan, men derimod efter at nuancere forestillingerne om kvindelige ingeniørstuderende og dekonstruere idéen om, at der findes en uoverkommelig modsætning mellem femininitet og teknisk‐naturvidenskabelig
faglighed.
skjul Indhold
Vis Indhold

Filer

Bemærkninger:
-
Tilgængelighed:
Offentlig
Mime-type / størrelse:
application/pdf / 2MB
Copyright dato:
2011-09-01
Copyright information:
De fulde rettigheder til dette materiale tilhører forfatteren.
skjul Filer
Vis Filer

Basal

Bogmærk denne post: https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:12076:5
 Type: Speciale
Alternativ titel: en sociologisk undersøgelse af kvindelige ingeniørstuderendes studievalgspraksis
skjul Basal
Vis Basal

Links

Vis Links

Detaljer

Sprog: Danish - dan
 Datoer: 2011-06-01
 Sider: 114
 Publiceringsinfo: København : Københavns Universitet
 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 4
2. LÆSEVEJLEDNING. 6
3. KVINDER I NATURVIDENSKAB – AFDÆKNING AF FELTET. 7
3.1 DET KØNSOPDELTE UDDANNELSESVALG . 7
3.2 INGENIØRUDDANNELSER 11
3.2.1 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET .12
3.3 UDDANNELSES‐ OG LIGESTILLINGSPOLITIK 13
3.4 EKSISTERENDE FORSKNING PÅ OMRÅDET . 15
3.4.1 UDDANNELSESVALG OG VALG AF INGENIØRUDDANNELSER .15
3.4.2 KØNSBARRIERER I AKADEMIA 18
3.4.3 KØNNEDE SUBJEKTIVERINGSPROCESSER BLANDT UNGE I AKADEMIA19
3.4.4 MIT SPECIALES VIDENSBIDRAG 19
4. TEORETISKE PERSPEKTIVER 21
4.1 JUDITH BUTLER: DOING GENDER 21
4.2 ET PRAKSISTEORETISK PERSPEKTIV 23
4.3 BOURDIEU: DEN PRAKTISKE SANS OG BETYDNINGEN AF ERFARING . 24
4.3.1 DEN MASKULINE DOMINANS.27
4.4 ANALYTISKE BEGREBER OG PERSPEKTIVER 28
5. METODISKE GREB OG OVERVEJELSER. 31
5.1 EN KVALITATIV TILGANG. 31
5.1.1 SITUERET VIDEN OG GENERALISERBARHED.31
5.1.2 AT STYRE UDEN OM KØNSSTEREOTYPERNE.32
5.2 OBSERVATIONSSTUDIER. 33
5.3 KVALITATIVE INTERVIEWS. 35
5.3.1 ENKELTINTERVIEWS VS. GRUPPEINTERVIEWS OG REKRUTTERING AF INFORMANTER.35
5.3.2 UDARBEJDELSEN AF INTERVIEWGUIDES .37
5.3.3 UMÆGLENDE TALE38
5.4 MIT PARTIELLE SYN . 39
5.5 ANALYSEPROCESSEN . 41
6. ANALYSE 43
6.1 MOTIVATIONER . 43
6.1.1 EVNER 45
6.1.2 MULIGHEDER – FORESTILLINGER OM FREMTIDEN .48
6.1.3 INTERESSE .52
6.1.4 JEG KAN IKKE LIDE AT BLIVE SAT I BOKS55
6.1.5 SOCIAL GENKENDELIGHED SOM MOTIVATION FOR UDDANNELSESVALGET 59
6.2 INGENIØRVIDENSKAB SOM EN MÆRKET DISCIPLIN? 63
6.2.1 ITALESÆTTELSEN AF DET ’BLØDE’ .63
6.2.2 THE OUTSIDER WITHIN.68
6.2.3 ET FORANDRINGSPOTENTIALE I OUTSIDER‐POSITIONEN70
6.2.4 FRA OUTSIDER TIL INSIDER 72
6.3 UDDANNELSESVALG OG IDENTITET . 74
6.3.1 NØRDER.74
6.3.2 DEN KØNNEDE NØRD 80
6.3.3 HØNSEGÅRDEN 82
6.3.4 NØRDEN SOM INSIDER‐STRATEGI? 84
7. KONKLUSION 89
8. TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSENS KONKLUSION 91
9. ENGLISH SUMMARY 93
10. LITTERATUR 94
10.1 HJEMMESIDER 101
BILAG 1: BESKRIVELSE AF INFORMANTER102
BILAG 2: STUDIESTATISTIKKER 105
BILAG 3: INTERVIEWGUIDES 107
BILAG 4: TRANSSKRIPTIONSNØGLE 112
BILAG 5: TEGNING FRA KAMPAGNEN ”GET A LIFE ENGINEER” 113
BILAG 6‐15: INTERVIEWUDSKRIFTER OG FELTNOTER (ER VEDLAGT PÅ CD‐ROM) 114
 Note: -
 Type: Speciale
skjul Detaljer
Vis Detaljer

Kilde

Vis Kilde